En 50-årig mand som mandag kørte galt og stjal en hjælpers bil og kørte galt igen har tidligere været anholdte ni gange for at køre bil uden kørekort.
50-årige mand fra Sakskøbing, der blev anholdt efter vanvidskørsel ved Holeby mandag eftermiddag, er nu blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det besluttede dommeren i Retten i Nykøbing F., da han i går blev fremstillet i grundlovsforhør.
Efter anholdelsen viste det sig, at den 50-årige ni gange tidligere havde gjort sig skyldig i kørsel i frakendelsestiden.
Ud over kørsel i frakendelsestiden er han efter sigtet for at bringe andres liv i fare, for ulovlig tvang, spirituskørsel, brugstyveri, tyveri samt flere overtrædelser af færdselsloven.
Ved afhøring hos politiet i går forklarede han, at han ikke kunne huske noget fra bilturen.