Annonce
112

Video: Politiaktion endte i stort slagsmål på Christiania

En video af kampe mellem christianitter og politiet deles torsdag flittigt på de sociale medier.

En video fra onlinemediet Cadok, som dokumenterer hændelser fra Christiania, viser, hvordan politiet trak stavene for at komme igennem en stor menneskemængde under en politiaktion torsdag.

Videoen viser, hvordan en fotograf bløder ud af hovedet efter tumult med politibetjente. Cadok skriver selv på sin Facebook-profil, at "pludseligt begyndte politiet at slå på alle som stod og så på".

Videoen er torsdag aften blevet delt mere end 4000 gange på Facebook.

Politikommissær Steffen Thaaning Steffensen bekræfter, at politiet torsdag havde en aktion på Christiania.

Men Steffen Thaaning Steffensen kan ikke genkende Cadoks udlægning.

- Der kommer nogle personer, der er aggressive og højtråbende. En større mænge mennesker begynder at kaste med sten og flasker, og en kollega bliver ramt på armen. Vores leder på stedet siger, at stavene skal trækkes, og at der skal løbes imod mængden.

Han tilføjer, at hvis man ikke flytter sig fra politiet, når betjente kommer løbende med stave, er det svært for politiet at se forskel fra lovlydige og ballademagere.

Politikommissæren siger, at han ikke selv deltog i aktionen. Han oplyser, at betjentene er udstyret med kameraer.

Ved aktionen blev to personer anholdt for besiddelse af euforiserende stoffer. De er efterfølgende begge blevet løsladt.

Alligevel vil Steffen Thaaning Steffensen ikke kalde indsatsen for en succes.

- Det er selvfølgelig ikke en succes, når det ender i den her slags slagsmål. Men det er ikke vores skyld. Vi er sat i verden for at bekæmpe handel med hash på Christiania, siger han.

- Når vi bliver angrebet, er vi nødt til at trække stavene for at trænge ud.

På de sociale medier bliver der også diskuteret, hvorvidt flere af betjentene er politiskoleelever, men det afviser Steffen Thaaning.

Videoen har også spredt sig til Christiansborg, hvor Alternativets retsordfører, Josephine Fock, nu beder justitsminister Søren Pind (V) om at redegøre for forløbet.

- Jeg har svært ved at se, hvad der kan retfærdiggøre at fredelige bliver angrebet med knipler af politiet, hvis det er tilfældet. Det vigtigste er nu, at vi får afklaret, hvad der er sket, siger hun i en skriftlig kommentar.

Annonce
112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion