Annonce
112

Vidner hørte flugtbilist gasse voldsomt op før dødsulykke

En femårig blev i oktober 2020 dræbt på stedet, da pigen og hendes mor blev ramt af en 21-årig flugtbilist. Bilisten, der blev fundet og anholdt dagen efter, er mandag for Retten på Frederiksberg, hvor han er tiltalt for ulykken og talrige andre forbrydelser. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Jeg hører en voldsom acceleration, siger et vidne til ulykken med en dræbt femårig pige på Peter Bangs Vej.

En 21-årig mand gassede voldsomt op, da han kørte lige over i et T-kryds og ramte en mor og hendes lille datter på fortovet og kørte ind i en husmur.

Det beskriver vidner, der mandag i Retten på Frederiksberg afhøres om ulykken, der skete på Peter Bangs Vej ved 16-tiden den 28. oktober sidste år. Ved ulykken blev pigen dræbt på stedet, mens moren slog hovedet.

En ældre mand, der i bil passerede den 21-årige bilist på sidevejen Sæbyholmsvej kort før ulykken, fortæller, at han så bilisten holde stille og tale i mobiltelefon.

Den ældre mand gjorde så tegn til, at den unge bilist skulle flytte sig lidt, så han kunne køre forbi.

- Han ser ud, som om han lægger det, han har i hånden, og sætter langsomt i gang. Så kan jeg høre, at bilen gasser fuldstændig op.

- Hvis han sætter sådan i gang, kan han ikke nå at stoppe henne ved Peter Bangs Vej, husker vidnet.

- Det var voldsomt, siger han om accelerationen.

Et andet vidne er en mand, som kom cyklende ad Peter Bangs Vej. Han var omkring 15 meter fra ulykken. Han må lige samle sig, da han i retten skal fortælle om ulykken.

- Jeg hører en voldsom acceleration af en bil og motorlarm og kigger naturligt op og ser den sorte bil komme kørende tværs over Peter Bangs vej og ind over cykelstien og ramme husmuren, siger manden i retten.

En kvindelig sygeplejerske cyklede forbi moren og pigen kort før ulykken, og omkring 20 meter længere fremme hørte hun også motorstøj.

- Jeg kan høre en bil gasse helt vanvittigt op. Jeg tænker, at der er en, der må have travlt.

- Så hører jeg braget og moren skrige, så jeg tænker, at jeg hellere må vende mig rundt og se, hvad der er sket, siger sygeplejersken.

På vej derhen passerede hun den 21-årige bilist, der modsat alle andre gik væk fra stedet.

- Jeg siger til ham, at han ikke bare kan forlade ulykken. Han svarer, at han skal ned til de andre. Jeg siger, at det er dit ansvar.

- Han går bare, siger hun.

Den 21-årige mand blev eftersøgt og anholdt dagen efter.

Den unge bilist, der har mørkt hår og skæg, sidder i retten helt stille med foldede hænder. Han ser ikke på vidnerne, men kigger ned i bordet eller frem for sig.

Han har forklaret, at han kom til at køre ligeud, da han skulle undvige biler fra begge sider. Derfor spørger anklager Kristian Kirk vidnerne, om manden kørte zigzag.

- Nej, for mig så det ud som om, at den kørte direkte over, siger den ældre mand og et andet vidne siger:

- Jeg så blot, at bilen kørte over med høj acceleration.

Moren til den femårige vidner også i retten. Hun så heller ikke bilisten forsøge at undvige.

- Jeg ser den komme imod os, og jeg kan ikke nå at gøre noget, siger moren, der er dybt berørt.

Ifølge anklageren var den unge bilist påvirket af kokain og lattergas.

Tidligere på dagen havde han inhaleret 600 gram lattergas, men han nægter, at han var påvirket under kørslen. Da han blev anholdt dagen efter, havde han kokain i blodet, men det tog han efter ulykken, har han forklaret.

Foruden dødsulykken er den 21-årige tiltalt for en række andre forbrydelser - herunder for at køre alkoholpåvirket ved en ulykke fra januar 2019, hvor to personer blev hårdt kvæstet.

  • Femårig pige mindes på Frederiksberg
    En femårig blev i oktober 2020 dræbt på stedet, da pigen og hendes mor blev ramt af en 21-årig flugtbilist. Bilisten, der blev fundet og anholdt dagen efter, er mandag for Retten på Frederiksberg, hvor han er tiltalt for ulykken og talrige andre forbrydelser. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde