Annonce
112

Voldelige fans afbrød kamp mellem Brøndby og FCK

Voldelig optræden af fans af FC København førte til, at kampen mod Brøndby søndag blev afbrudt. Foto: /ritzau/Dresling Jens

"Uhørt og uanstændig opførsel", siger politileder om vold ved superligakamp. 29 sager er oprettet.

Kampen mellem Brøndby og FC København i Alka Superligaen blev søndag aften midlertidigt afbrudt på grund af FCK-tilhængeres aggressive opførsel. Kampklædte betjente gik ind over grønsværen på Brøndby Stadion for at forhindre yderligere vold.

I Københavns Vestegns Politi siger en leder, at politiet var forberedt på konfrontationer.

- Men at man går til værks på den måde, er udtryk for en uhørt og uanstændig opførsel, siger vicepolitiinspektør Brian Toftemann om ballademagerne.

Uroen opstod i FCK-tilhængernes udebaneafsnit. En vagt faldt til jorden, da han ifølge politiet fik smidt et stolesæde i hovedet. Derefter blussede uroen op.

Det skete to minutter inde i kampens overtid, hvor Brøndby kort forinden havde bragt sig foran 1-0, hvilket også blev slutresultatet.

Kampen blev afbrudt, og politiet rykkede ind. Mindst 50 kampklædte betjente bevægede sig ind på grønsværen og placerede sig i en kæde foran tribunen med de urolige fans.

Med cirka 18 minutters forsinkelse besluttede kampens dommer at genoptage spillet, hvorefter de to resterende minutter blev afviklet.

- Det er meget sjældent, at vi må gå ind på grønsværen, men det var nødvendigt, siger vicepolitiinspektør Brian Toftemann.

Ved 22.30-tiden er status, at politiet har noteret 29 lovovertrædelser. Ni handler om vold mod politiet, og to drejer sig om vold mod kontrollører. To tilskuere er sigtet for at maskere sig. I alt seks blev anholdt.

Men efterforskningen er langt fra slut. Studier af videooptagelser kan føre til flere sager i de kommende dage, varsler vicepolitiinspektøren.

Straks efter opgøret tog FC Københavns direktør, Anders Hørsholt, kraftigt afstand fra urolighederne.

- Det er totalt uacceptabelt og pinligt at opleve den slags. Der er ingen undskyldning for at opføre sig sådan eller angribe politi eller andre på stadion.

- Det er en skændsel, og vi vil nu sammen med alle relevante parter gøre vores til at finde frem til dem, der har været involveret, så de får deres straf, siger Anders Hørsholt til FCK's hjemmeside.

  • Uroligheder i superligakamp
    Voldelig optræden af fans af FC København førte til, at kampen mod Brøndby søndag blev afbrudt. Foto: /ritzau/Dresling Jens
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele