Det første Corona-tilfælde kimede 01.20

VÆGGERLØSE-KØBENHAVN Da det første danske tilfælde af COVID-19-virusset blev konstateret, blev Anette Lykke Petri vækket af sin telefon klokken 01.20 om natten.

Derfra har hendes arbejdsdage været meget lange.

- Det er hektisk. Jeg har stort set været på arbejde siden. Dag, aften og weekender. Mit vækkeur ringer klokken seks, og jeg er typisk hjemme igen klokken 22, fortæller 52-årige Anette Lykke Petri.

Hun er overlæge og chef for den afdeling i Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med sundhedsvæsenet og giver rådgivning til andre myndigheder. Det, der tidligere hed embedslægeinstitutionen. Der har Anette Lykke Petri blandt andet ansvaret for styrelsens beredskabsvagt og dermed også for smitteopsporing og karantæne i forbindelse med COVID-19-udbruddet, som i daglig tale også kaldes Corona.

I mere rolige perioder af Anette Lykke Petris arbejdsliv har hun tid til at være i sit sommerhus på Falster. Og til at besøge sin far, øvrige familie og venner, der bor på Falster, hvor hun voksede op i Væggerløse.

Som femårig begyndte hun som et nysgerrigt barn på Svaneskolen, og hun blev student fra Nykøbing Katedralskole, inden hun læste medicin på Københavns Universitet. Hendes glæde ved Falster er helt intakt.

- Jeg elsker den gudesmukke natur på Falster, hvor jeg lader op, trækker frisk luft og samler energi til et travlt arbejdsliv. Jeg er enormt tiltrukket af vandet og roen på stranden i vintermånederne. Og jeg er fast gæst på Fuglsang Kunstmuseum og Galleri Syd, fortæller hun.

Men for tiden har hun ikke tid til hverken kunst, strand eller familiebesøg.

Når myndighederne holder pressemøder om COVID-19, står Anette Lykke Petri side om side med direktøren for Sundhedsstyrelsen, mens de sammen giver en status til pressen.

- Jeg har ikke noget privatliv aktuelt, men heldigvis er mine børn voksne. Den ældste er flyttet hjemmefra, og den yngste flytter om et par måneder. De har selv travlt med studier, arbejde og venner. Jeg går glip af en masse, blandt andet mit åndehul på Falster og mine interesser for bøger, kunst og træning. Men jeg regner stærkt med at hente det ind senere. COVID-19-udbruddet har stor betydning for folkesundheden, så der er ingen tvivl om, at jeg nu skal lægge alle kræfter her, fastslår Anette Lykke Petri.

Hun har gennem årene haft mange forskellige og krævende job, så en arbejdsuge på 37 timer ligger hende fjernt.

- Men dette er selvfølgelig ekstraordinært, konstaterer hun.

På hendes lange cv kan man tilbage i 2001 til 2004 finde ansættelser som reservelæge på Nykøbing Sygehus' afdelinger for organkirurgi og gynækologi.

- Det var tilfældigt, at jeg havnede på Nykøbing F. Sygehus i turnus og på den måde kom tilbage til min fødeø. Allerede dengang var der lægemangel, så man fik hurtigt meget praktisk og teoretisk erfaring med lægelivet, og der var rigeligt med vagter. Jeg husker det som en lærerig tid med gode kolleger, fortæller Anette Lykke Petri, som tog en lille omvej på ruten mod lægegerningen.

- Jeg husker ikke, at jeg i gymnasiet gik efter et bestemt snit for at komme ind på medicinstudiet. Det ønske kom først efterfølgende. Efter gymnasiet tog jeg en treårig uddannelse som afspændings- og bevægelsespædagog, og det var ved afslutningen af den uddannelse, jeg søgte ind på medicinstudiet. Drevet af en nysgerrighed efter at lære mere, husker Anette Lykke Petri, der allerede i gymnasiet var logisk og analytisk anlagt.

- Derfor var jeg glad for både matematik og biologi. Fra gymnasiet husker jeg specielt Jens Nielsen, Leif Andersen og Lone Glenstrup som dygtige undervisere og dejlige mennesker, siger hun.

Anette Lykke Petri har været vidt omkring og har tidligere blandt andet haft ledende stillinger i Sundhedsstyrelsen. På uddannelsessiden har hun også en ph.d. i gynækologi, en Master i offentlig ledelse fra CBS og eksamen i sundhedsjura på Københavns Universitet. Men Anette Lykke Petri betegner ikke sig selv som en karriereplanlægger:

- Nej, slet ikke. Men jeg har fra naturens side en høj arbejdsintensitet og siger ikke nej til spændende opgaver.

Med de opgaver følger ofte en stor opmærksomhed fra pressen, som Anette Lykke Petri trives udmærket med. Opmærksomheden blev for nylig intensiveret, da den første patient med Corona viste sig at være en journalist på TV2.

- Opmærksomheden fra pressen er en del af jobbet, og som offentlig myndighed er det vigtigt at kommunikere og være åben. Da Danmarks første smittede viste sig at være en journalist, var presseopmærksomheden stor fra starten. Da jeg klokken 01.20 om natten var blevet orienteret om det første tilfælde, stod jeg op og havde adskillige samtaler med blandt andre TV2s nyhedschef. Vi planlagde, at jeg om morgenen skulle informere alle medarbejderne hos TV2 om sygdommen, forholdsregler og foretage en individuel risikovurdering med henblik på eventuel karantænesætning. Her fik jeg god brug for min erfaring med pressen, fortæller Anette Lykke Petri.

Hun synes generelt, at den danske presse har en fin og sober dækning af COVID-19-situationen.

- Det er vigtigt, at pressen holder sig til fakta og lægger alle kræfter i at eliminere "fake-news". Misinformation spredes hurtigt på de sociale medier, og der er flere eksempler på sundhedsråd, som er det rene kvaksalveri. Det er der ikke brug for i denne situation, fastslår Anette Lykke Petri, der anser patientsikkerhed for at være meget, meget vigtig.

- Det er altafgørende, at patienterne kan føle sig trygge i sundhedsvæsenet. Som patient lægger man sit liv i andres hænder, så der må ikke gås på kompromis med patientsikkerheden. Jeg ser heldigvis et stærkt øget fokus på patientsikkerheden i sundhedsvæsenet, konstaterer hun.