BESLUTNINGER OM AT LUKKE SKOLER UDSKUDT

LOLLAND: De voldsomme spareforslag fra Lolland Kommunes administration om at lukke Holeby skole, lukke skolen i Horslunde eller at nedlægge udskolingen i Horslunde og om at fusionere de to kommuneskoler i Nakskov var alle pillet ud som spareforslag, da Lolland Byråd torsdag vedtog budgettet for 2023.

For en sikkerheds skyld sendte Horslunde dog en bus med 30 til 40 tilhørere til mødet, men effekten af fremmødet fiser ligesom ud, når tilhørerne sidder i en sal for sig selv under byrådssalen, hvor politikerne overhovedet ikke kan se dem.

Sagen om skolerne er sendt til hjørne, indtil økonomiudvalget har fået mere information om de fejlkonstruerede skolebygninger i Holeby, Horslunde og Hunseby, og et af de nye "fyrtårnsprojekter" er netop Fremtidens skole.

I sin ordførertale sagde Vibeke Grave (S), at et af de områder, der har modtaget flest høringssvar, er børne- og skoleområdet:

- Det er forståeligt, for der er tre skolebygninger i spil i forhold til ombygning eller lukning på grund af konstruktionsfejl. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for de mange høringssvar, som alle er læst med interesse. En ting går igen i høringssvarene og det er, at skal der ske ændringer, så må vi gerne trække plasteret af hurtigst muligt, og ikke efterlade de udpegede skoler med en uvished, som på sigt vil lukke skolerne.

- Arbejdet er i gang og vi vil gøre alt for at få en plan for fremtiden hurtigst muligt, lovede Vibeke Grave.

Til specialskoleområdet er der i budgettet afsat henholdsvis 5 millioner kroner i 2023 og 4 millioner kroner i overslagsårene.

Venstres gruppeformand, Tine Vinther Clausen  sagde, at hun nærmest følte sig som lagt i lænker, da der skulle lægges budget for kommunen, da det kun med nød og næppe hænger sammen.

Hun glædede sig dog over, at der er hæftet en masse ord på budgetforliget.

- De ord sætter en retning for fremtiden og er derved også en hensigtserklæring mellem os, der har tiltrådt budgettet. I Venstre er vi glade for den model. Det, at vi kan sætte det lange lys på og så samtidig navigere  i forhold til det, som er lige foran os.

Tine Vinther Clausen, der er formand for klima-, teknik- og miljøudvalget glædede sig blandt andet også over, at der er anlægskroner til vedligehold af veje, og det øvrige byråd fnisede, da hun talte om igangsætning af en toilet-strategi, så kommunen kan tage godt imod turister og besøgende. Der er afsat en halv million til det i 2023.

Hun fremhævede også, at Venstre glæder sig over, at antallet af færgeafgange til de tre øer ikke reduceres, og så frem til arbejdet med Fremtidens færgestrategi, som så småt er i gang.

Marie-Louise Brehm Nielsen fra Din Stemme sagde, at det ser ud til at skibet Lolland formentlig holdes flydende i 2023, men i overslagsårene føler hun sig ikke så sikker.

- Med de mest sorte briller på, fristes man til at sige, vi skal godkende Lolland Kommunes sidste budget. Skiftende regeringer - røde som blå har forsøgt sig med udligningsreform, men alle er mislykket med at hjælpe den fattigste kommune med de største udfordringer.

- Jeg tror ikke på, at en udligningsreform kan hjælpe os, men hjælpen skal komme udefra. Skal vi i stedet belønnes for de store udfordringer, vi tager på os for at hjælpe vores fælles samfund?

- Den grønne omstilling måske? Eller er det her kompenseringen skal komme for det store sociale ansvar, vi påtager os, når vi tager i mod tilflyttere, som lever udsat og skal have en stor hjælp fra Lolland Kommune med den ene og den anden indsats.

- Hvad der skal hjælpe os i mål, ved jeg ikke, men hjælpen skal komme udefra, lød det fra Marie-Louise Brehm Nielsen.

De gode tiltag i budget 2023, som Din Stemme er særlig tilfredse med er en øget demensindsats, mindre teams i ældreplejen, og så er listen også svært tilfredse med, at teksten vedr den grønne omstilling er ændret til, at vækst og udvikling i Lolland Kommune er en betingelse for opstilling af vedvarende energi.

- Det ser vi frem til, forsikrede hun.

- Havde SF haft 13 mandater og havde den kommunale udligning tilgodeset kommuner som Lolland, havde budget 2023 set anderledes ud, fortsatte Lars Christiansen fra SF.

- Jeg plejer normalt at rose de andre partier for at have læst SF's valgprogram og brugt det i budgettet, det er ikke tilfældet denne gang, og jeg vil opfordre vælgerne til at stemme på en lokal kandidat til folketingsvalget.

- En kandidat som vil snakke udligning og som ønsker at ændre de økonomiske forudsætninger, så vi på Lolland kan komme tættere på niveau af en gennemsnitskommune i Danmark, som vi ligger langt fra.

- Befolkningen skal vide, at det ikke er i ond mening at vi beslutter dette budget, men at de forudsætninger, som ligger til grund for budgettet, er besluttet på Christiansborg og derfra er der en manglende vilje til at ændre udligningen, så den ville skabe et mere lige Danmark og bedre forudsætninger for Lolland, lød det fra SF'eren.

Lars Christiansen takkede videre medarbejderne i kommunen for deres arbejde og især dem i pleje- og omsorgssektoren som i hans optik trækker det største læs og kæmper for at de ældre og plejekrævende borgere har det så godt, som rammerne tillader.

Eric Steffensen der for nogle dage siden meldte sig ud af Dansk Folkeparti, oplyste, at han nu er løsgænger i byrådet og talte på egne - men også lidt på Dansk Folkepartis vegne.

- Det glæder mig, at vi stadig kan opretholde et godkendt serviceniveau for alle kommunens borgere, lød det fra ham, der dog også så store udfordringer vedrørende plejesektoren med rekruttering, fastholdelse og opkvalificeringen, og opfordrede til at alle fortsat taler Lolland op.

Eric Steffensen sagde videre, at han er stolt af visionerne på turistområdet og kaldte det et scoop at være first mover på den grønne omstilling og så muligheder i at fortætte erhvervseventyret med Femern-projektet efter færdiggørelsen i form af element-fabrikken.

Gentænkt skolestuktur og specialskolen vil blandt andet også have hans fulde opmærksomhed, sagde han.

De konservatives Henrik Jacobsen bakkede også op om budget 2023 og glædede sig over, at der blev plads til de otte "fyrtårne," og dermed at der trods alt blev plads til at vise en kommune i fremdrift, ikke i defensiven, men en kommune med en kontrolleret offensiv.

Han opfordrede videre til at lokale, gamle og nye medlemmer af Folketinget igen og igen skal fortælle i Folketinget, at udligningen ikke virker efter hensigten for Lolland - selv om de sikkert godt ved det, men så bliver det måske lettere at lægge budgettet for 2024.

Også løsgænger Per Kim Nielsen glædede sig over "fyrtårnene" og var enig i at kommunen er på vej hen, hvor det kan blive bedre. Han glædede sig videre over, at der nu sættes gang i at udvikle folkeskoleområdet, og at der skal arbejdes for at få et fjernundervisningscenter i Nakskov, så man kan få undervisning på et højere niveau uden at skulle til Odense, Aalborg eller København.

- Selvfølgelig er der også torne, og noget man må æde i sig i et forlig, og jeg kunne godt have undværet kunststofbanen i Maribo, som Socialdemokraterne er så glade for, men jeg vil anbefale, at budgettet bliver vedtaget, sagde Per Kim Nielsen.

Leo Christensen fra Lokallisten Lolland beklagede, at mange unge kommer ud af skolen uden at være uddannelsesparate. Det betegnede han som et af kommunens allerstørste problemer og opfordrede til, at der  gøres noget ved det.

- Noget, vi ikke fik med i budgetforliget, er, at vi gerne vil have flere folk på myndighedsdelen i kommunen. Det ville jeg have penge til, men fik det ikke. Der er store firmaer, der vil etablere sig i kommunen, men vi har ikke snakket etablering af veje og forsyning med mere til dem, beklagede Leo Christensen.

Konkret ville Leo Christensen tage halvdelen af det beløb kommunen lægger hos Business Lolland-Falster og så ansætte folk "in house" i kommunen og eksempelvis lave en helhedsplan for virksomhederne.

Budgettet blev vedtaget med 24 stemmer for. På vegne af Enhedslisten stemte Bente Borreskov som den eneste imod.