Annonce
Lolland

Fejø kæmper videre for sin skole

Der er kun få uger til, Fejø Skole lukker som en satellitafdeling under Horslunde Realskole, men nu er en løsning for undervisning foreløbig etableret frem til sommerferien i form af selvfinansieret hjemmeundervisning på skolen, hvor den ene af de nuværende, opsagte lærere, Susy Pagh, samt en række øvrige fejøboere har sagt ja til at undervise. Indenfor kort tid skal forældrene melde tilbage, om de ønsker den ordning for deres børn eller ej. Alternativt har Horslunde Realskole tilbudt opsamling i bus i Kragenæs. Foto: Jan Knudsen

Der er foreløbig lagt en plan for undervisningen frem til sommer, og 100.000 kroner er allerede samlet ind.

FEJØ Det har skullet gå stærkt med at finde løsninger for skolebørnene fra 0.-4. klasse på Fejø, efter Horslunde Realskole i december valgte at lukke sin satellitafdeling på øen pr. 28. januar.

Men nu har Fejøs forældre foreløbig fået lagt en plan for undervisningen i de fem måneder frem til sommerferien 2022.

- Børnene vil om formiddagen blive undervist i boglige fag og om eftermiddagen i såkaldte krop og sind-fag, fortæller formanden for Fejøforeningen, Anne-Grethe Laursen.

Undervisningen kommer til at få status af hjemmeundervisning, som finder sted på skolen.

Ifølge formanden er der desuden indgået aftaler med en lærer samt flere fejøboere med faglige kompetencer indenfor musik, billedkunst, sløjd med videre om at stå for undervisningen. Hun oplyser, at alle vil blive aflønnet.

Det kræver selvsagt finansiering, og derfor er glæden stor over, at det allerede er lykkedes at samle 100.000 kroner ind.

- Vi har, som loven kræver, indhentet godkendelse fra Civilstyrelsen til at indsamle midler til at opretholde skolen. Indenfor to et halvt døgn var der allerede pr. 7. januar indsamlet over 100.000 kroner. Det er endda før, vi hører fra virksomheder og fonde. Det synes vi er fantastisk.

Forventningen er, at der skal indsamles cirka 300.000 kroner for at finansiere skolen frem til sommeren, oplyser hun. Det er dog fortsat et beløb, der regnes på.

En lille skole med nærhed. Foto: Jan Knudsen

Fornyet dispensation

Når det kommer til løsningen på lang sigt, altså for skoleåret 2022/23 og længere frem, har Fejøs forældre endnu ikke fundet modellen for at bevare undervisningen for de mindste skolebørn på Fejø. Men der pågår et fortløbende arbejde med at afsøge muligheder. Lige fra at blive en friskole, hvilket vil udløse behov for ekstra mange midler, som så skal skaffes via yderligere indsamling og ansøgninger til fonde, til igen at blive en satellitafdeling i en af kommunens øvrige privatskoler.

Det sidste vil, udover en interesseret privatskole, kræve en fornyet dispensation fra Undervisningsministeriet, påpeger formanden.

- Vi ser flere muligheder, men det er endnu for tidligt at sige mere.

Der har desuden i fredags været holdt et kort, digitalt møde med ledelsen for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune, hvor en gensidig orientering fandt sted, oplyser hun.

Ifølge formanden skal forældrene på Fejø indtil videre tage en snarlig beslutning, om de vil lade deres børn undervise på øen frem til sommeren.

Ann-Mai Hansen er en af de to nuværende lærere på skolen. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce