Annonce
Femern

MINISTER: JEG KAN SE KÆMPE PERSPEKTIVER I ELEMENTFABRIK

Transportminister Trine Bramsen (S) fik sammen med partikollega og lokalt folketingsmedlem Kasper Roug og Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), en rundvisning på tunnelbyggepladsen, i elementfabrikken og udstillingscentret. Foto: Jan Knudsen
Ifølge transportminister Trine Bramsen (S) skal der nok blive fundet en løsning på at gøre tunnel-elementfabrikken permanent. Det er mere et spørgsmål om, hvordan det skal ske.

RØDBYHAVN: Lolland-borgmester Holger Schou Rasmussen (S) havde mandag inviteret transportminister Trine Bramsen (S) på besøg på byggepladsen til Femern-forbindelsen, som er danmarkshistoriens største anlægsprojekt.

Her fik ministeren for første gang muligheden for med egne øjne at se det gigantiske fabriksanlæg indefra, som er under opførelse, og hvor elementerne til danmarkshistoriens største anlægsprojekt, sænketunnelen over Femern Bælt, skal produceres.

På agendaen var en drøftelse af muligheden for at bevare elementfabrikken til fremtidige infrastrukturprojekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En permanentgørelse af støbefaciliteterne giver god mening. For mig er spørgsmålet ikke, om vi skal bevare elementfabrikken, men om, hvordan vi finder en konstruktion, som kan passe, siger Trine Bramsen.

For mig er spørgsmålet ikke, om vi skal bevare elementfabrikken, men om, hvordan vi finder en konstruktion, som kan passe.

Trine Bramsen (S), transportminister

Foruden at kunne bruge elementfabrikken i Rødbyhavn til at producere tunnelelementer til andre infrastrukturprojekter som for eksempel en havnetunnel i København mener Holger Schou Rasmussen, at fabrikken vil kunne omstilles til offshore-produktion, når elementerne er støbt færdige i 2026.

- Hele sitet er oplagt til det vindmølleeventyr, som Danmark og andre europæiske lande skal igennem i løbet af de næste mange årtier, og der mangler man produktionsfaciliteter, fordi vindmøllerne bliver lige så store som Eiffeltårnet, siger Holger Schou Rasmussen.

Færre broer i fremtiden

Ifølge transportminister Trine Bramsen er der muligheder med fabrikken i hele den grønne omstilling.

- Men som transportminister er jeg særdeles optaget af, at vi kan bruge fabrikken til omstillingen af fremtidens infrastruktur både i Danmark og i resten af Norden. Der kan jeg se kæmpe perspektiver. Vi kommer til at bygge færre broer i fremtiden, fordi det giver anledning til så mange flere vrede borgere. Til gengæld kommer vi til at udnytte arealerne under vand. Elementfabrikken er nøglen til, at vi kan være selvforsynende. Og det, synes jeg, er helt afgørende i en tid, hvor forsyningssikkerhed er under pres, siger Trine Bramsen.

Der er dog stadig et par bump på vejen, for at en permanentgørelse af elementfabrikken er mulig.

For borgmester Holger Schou Rasmussen (S) var det vigtigt at få gjort opmærksom på problematikken omkring kystbeskyttelseslinjen i forbindelse med det nye landområde vest for Rødbyhavn, hvor Lolland Kommune gerne ser ferieresorter opført. Foto: Jan Knudsen

Ifølge anlægsloven og vvm-godkendelsen skal Femern Link Contractors (FLC) rive fabrikken ned efter projektets afslutning, og så er spørgsmålet, hvem der i givet fald skal eje og drive fabrikken.

- Det tror jeg, vi nok skal finde en løsning på. Det handler mere om at finde en konstruktion, som der er politisk opbakning til. For det er klart, at det ikke er staten eller et statsligt firma, der skal ind at være produktionsleder, siger transportministeren.

Foreløbig har Sund & Bælt, som projektets bygherre Femern A/S hører under, indgået en princip-aftale med FLC om muligheden for at bevare fabrikken. Det er dog en betingelse, at Femern A/S inden udgangen af 2023 har fået mandat fra transportministeren til at udmønte aftalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lollands sydkyst

En anden ting på programmet under ministerens besøg var en drøftelse af hele områdets udvikling.

Som en del af Femern-projektet etableres der et nyt landområde ud for kysten, hvor den opgravede havbund placeres.

Lolland Kommune vil gerne udvikle Lollands sydkyst vest for Rødbyhavn med ferieresorter, men med det nye landområde vil de første 600 meter land fra den nye kyst ikke kunne bruges på grund af den nuværende kystbeskyttelseslinje, som kommunen derfor gerne vil have flyttet.

- Jeg kan sagtens se perspektiverne i det og forstår til fulde ønsket, men ressortmæssigt er det Miljøministeriets regler, som der skal lægges arm med, siger Trine Bramsen.

Netop miljøminister Lea Wermelin (S) har derfor nu på opfordring fra Lolland Kommune og det lokale folketingsmedlem Kasper Roug (S) indvilget i at komme på besøg for at se nærmere på kystbeskyttelseslinjen.

- Det er ikke retfærdigt over for Lolland, at vi lægger kystlinje til, at der bliver opgravet en masse havbund, som bare bliver lagt ved vores kyst, og der, hvor vi normalt ville have haft en 100 meters kystbeskyttelseslinje, er den pludselig 600 meter. Hvis vi skal skabe endnu flere arbejdspladser i området, så skal vi have flyttet kystbeskyttelseslinjen, siger Holger Schou Rasmussen.

  • RØD Transportminister Trine Bramsen 1
    Transportminister Trine Bramsen (S) fik sammen med partikollega og lokalt folketingsmedlem Kasper Roug og Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), en rundvisning på tunnelbyggepladsen, i elementfabrikken og udstillingscentret. Foto: Jan Knudsen
  • RØD Transportminister Trine Bramsen 2
    For borgmester Holger Schou Rasmussen (S) var det vigtigt at få gjort opmærksom på problematikken omkring kystbeskyttelseslinjen i forbindelse med det nye landområde vest for Rødbyhavn, hvor Lolland Kommune gerne ser ferieresorter opført. Foto: Jan Knudsen
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier