Annonce
Bolig og livsstil

Aerosmith-forsanger vil suge kultur før dansk koncert

Steven Tyler kommer til Danmark med Aerosmith. Foto: /ritzau/Al Wagner

Til juni kommer Aerosmith til Danmark. Forsanger Steven Tyler glæder sig, men er også klar til at sige farvel.

De var kun unge knægte, da de første gang spillede i Europa, men siden er det for hitbandet Aerosmith blevet til mange ture over Atlanten for at give koncerter.

Snart tager de turen igen, og den 5. juni kan man således opleve Steven Tyler, Joe Perry og resten af slænget fra Boston, Massachusetts, i den nyopførte Royal Arena i Ørestad.

Det er noget, de glæder sig til, fortæller Steven Tyler over telefonen til Ritzau Fokus.

- Det er fantastisk, det er et stykke tid siden, vi har spillet der, men jeg elsker Europa. Det var her, vi virkelig gjorde vores første erfaringer som band, siger den karismatiske forsanger, der senest optrådte i Danmark, da bandet gæstede Horsens i 2014.

Aerosmith blev dannet i 1970, og det følgende årti cementerede det sig som et af verdens mest populære rockbands.

Undervejs i den lange karriere har nogle af medlemmerne været ude af bandet i et par år, men når Aerosmith står på scenen i Danmark i juni, er det i den opstilling, bandet har været i siden 1971, hvor gruppen for alvor fandt sin lyd.

- Vi er stadig et fedt band, og vi har de originale medlemmer med. Det gør mig stadig glad, når jeg optræder med bandet, siger Steven Tyler.

Sangeren runder 70 år i 2018, og han kan da også godt mærke, at han ikke længere er helt ung. Det har en betydning for, hvordan han er nødt til at passe på sig selv.

- Vi optræder knap to timer, og som forsanger når jeg at smide et halvt kilo på sådan en aften, afslører han.

- Jeg er altid på en særlig diet og træner for at have energi, og ikke kun i forbindelse med vores shows. Jeg er nødt til at holde mig i form, for ellers ender det med, at jeg bliver træt på scenen. Det er ikke nemt at være forsanger i Aerosmith. Det er et ret vildt band at holde trit med, siger den verdensberømte sanger og griner.

Både før og efter den danske koncert den 5. juni er der lagt fridage ind, og det er vigtigt for Steven Tyler, der gerne vil nå at se andet end hotelværelser og tourbusser, når han er afsted.

- Jeg vil gerne have et par dage fri, hvert sted vi spiller, så vi kan nå at lære byerne lidt at kende, og man kan nå at møde nogle mennesker, siger han.

Også op til selve koncerten tager han den med ro.

- Jeg plejede at sige, at jeg gurglede barberblade og wrestlede med alligatorer inden hvert show, men i virkeligheden laver vi vores meet 'n' greet og mødes med fans og hænger lidt ud med folk og suger lidt af deres kultur til os, forklarer han.

Men selv om Steven Tyler og resten af Aerosmith stadig nyder livet som turnerende band, så lakker det også mod enden, erkender Steven Tyler.

Tidligere har sangeren kaldt turnéen for en "farvel-tour", men han er ikke helt så skråsikker på, om det bliver den aller-aller-sidste længere.

- Vi har ikke besluttet os i bandet, vi har ikke taget den snak endnu. Men tiden nærmer sig. Alle gode ting har en ende. Jeg kan ikke lide tanken om, at det her skal være slutningen, men vi må se, hvad der sker, siger han.

  • 2016 CMA Music Festival - Day 3
    Steven Tyler kommer til Danmark med Aerosmith. Foto: /ritzau/Al Wagner
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land