Annonce
Bolig og livsstil

Badehotellets tyske superstjerne: Jeg er forelsket i Danmark

Anton Rubtsov er uddannet skuespiller fra Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin i 2016. Han har lavet masser af teater og ses her i en forestilling fra 2016. (Arkivfoto). Foto: Uwe Zucchi/Ritzau Scanpix

Det er sjovt, rørende og et af årets højdepunkter at rejse til Danmark for at medvirke i "Badehotellet", fortæller den tyske skuespiller Anton Rubtsov.

Gennem tre sæsoner har den tyske løjtnant Uwe Kiessling indtaget "Badehotellet" og fundet vejen til bestyrerinden Amandas hjerte.

Men hvem er manden inde under uniformen?

Svaret er den 35-årige russiskfødte tyske skuespiller Anton Rubtsov, som har vakt stor opmærksomhed blandt seriens fans.

- Jeg har ikke Facebook og er ikke meget på de sociale medier i det hele taget. Men nu er det ved at gå op for mig, at Amanda og Uwe er blevet ret populære i Danmark, og at folk ser ud til at elske parret, siger Anton Rubtsov over en telefonforbindelse fra Berlin.

- Det er stadig lidt skørt, for i Berlin, hvor jeg bor, er det slet ikke sådan. Ingen kender "Badehotellet" der - jeg kan stadig ikke udtale det korrekt efter tre år, men jeg forsøger, tilføjer han med et grin.

Anton Rubtsov landede rollen i 2019 efter at have været til casting over for Amalie Dollerup, som spiller Amanda.

Siden har han hvert år taget turen fra Berlin til Risby-studierne i Albertslund, hvor "Badehotellet" kommer i kassen.

- Der sker mange spændende ting i mit liv i Berlin. Men det er næsten den bedste del af året at komme til Danmark og optage "Badehotellet" og se alle de skønne mennesker, fortæller Anton Rubtsov.

- Da jeg kom derud første gang, var velkomsten så hjertelig og imødekommende. Alle tog så godt imod mig - Amalie Dollerup, Cecilie Stenspil, Jens Jacob Tychsen, Lars Ranthe, Anne Louise Hassing - ja dem alle sammen. Jeg tænkte: Måske er det bare, fordi det er min første dag. Men her tre år efter er de stadig lige så oprigtigt søde.

Det gælder danskerne i det hele taget, tilføjer han.

- Jeg er virkelig blevet forelsket i Danmark og København. Jeg har efterhånden set en del af byen og nyder at gå rundt, når vejret er godt. Jeg fornemmer altid en god stemning.

Anton Rubtsov ankommer typisk til Danmark et par dage inden optagelserne for lige at falde på plads, forberede sig og tage til kostumeprøver.

Uwe Kiessling kom ind på "Badehotellet" i syvende sæson, der udspiller sig i sommeren 1940, hvor nazisterne har besat Danmark - Anton Rubtsov blev helt forskrækket, første gang han så sig selv i spejlet iført naziuniform.

Som sæsonerne har udviklet sig, har det vist sig, at Uwe Kiessling ikke sympatiserer med nazismen, men nødtvunget er blevet løjtnant i værnemagten.

Han viser sit sande jeg, da han forelsker sig i "Badehotellets" bestyrerinde, Amanda.

- Hvis to mennesker møder hinanden under en krig, er det en stor kærlighedshistorie, og det er vigtigt også at fortælle på tv. Kærlighedshistorien mellem Amanda og Uwe er hjerteskærende, og første take var også hjerteskærende at indspille, fortæller Anton Rubtsov.

- Jeg har fået mange beskeder fra folk, der har fortalt, at deres bedsteforældre har mødt hinanden på samme måde som Uwe og Amanda. De er taknemlige over den måde, deres forhold er blevet skildret på og for at vise den del.

Anton Rubtsov beretter om lignende historier i sin egen familie. Hans oldemor var en jødisk kvinde fra Ukraine. Hun flygtede til Tyskland og mødte hans oldefar.

Selv er Anton Rubtsov født i Rusland, men er opvokset i Tyskland, hvor hans forældre bor - selv har han endnu ikke stiftet sin egen familie.

Han er meget berørt over Ruslands invasion af Ukraine. Krig er ikke overstået i verdenshistorien. Der bliver fortsat skrevet dystre kapitler i den.

- Vores familie har mange blandede rødder. Jeg er meget påvirket af situationen. Det er meget hjerteskærende, siger Anton Rubtsov.

- Eftersom jeg kan snakke en smule russisk, vil jeg gerne sige: Net voyny. Ingen krig.

Selv om rollen i "Badehotellet" er Anton Rubtsovs første store internationale, er det faktisk ikke første gang, at han arbejder i Danmark.

Han havde en lille rolle i kortfilmen "Halvmand" fra 2016. Her spillede Anton Rubtsov over for Jens Albinus, som han er stor fan af og beundrer for hans præstation i dogmeklassikeren "Idioterne".

- I har også nogle virkelig seje og dygtige instruktører i Danmark, tilføjer Anton Rubtsov og nævner blandt andre Lars von Trier, som står bag "Idioterne", og Susanne Bier.

- Jeg er også stor fan af Thomas Vinterbergs arbejde. Jeg er vild med "Druk", som Lars Ranthe var med i sammen med Mads Mikkelsen. Det er instruktører, som enhver skuespiller drømmer om at arbejde med.

Anton Rubtsov er imponeret over danskernes professionalisme. Der er intet brok, og det føles, som om at alle elsker at arbejde på "Badehotellet", fortæller han begejstret. Selv om dagene på settet er lange, er de stadig fyldt med sjov og spas.

Om han vender tilbage i TV 2's gedigne seersucces, ved han ikke.

Men får han tilbuddet, er han mere end klar til at vende tilbage som Uwe Kiessling og se, om han og Amanda bliver genforenet omkring deres lille kærlighedsbarn, Frida, som blev undfanget, inden krigen, som bragte dem sammen, skilte dem ad igen.

- Jeg sagde til Amalie sidst: hvis Uwe ikke dør, og de møder hinanden igen, og der kommer endnu en sæson, så håber jeg, at jeg får nogle danske replikker.

- Jeg ved godt, at sproget er kompliceret, og at udtalen er svær, men jeg ville elske det. Jeg er meget taknemlig over at være med, lyder det begejstret fra Anton Rubtsov.

Sidste afsnit i niende sæson af "Badehotellet" sendes på TV 2 den 7. marts.

Anton Rubtsov har især mange scener over for Amalie Dollerup, og ifølge det tyske talent er kemien med hans danske kollega eminent både foran og bag kameraet. - Vi griner og fjoller. Amalie synger altid på settet og danser. Jeg synger ikke så godt, så jeg danser bare til. Vi snakker meget om hendes søn, om Berlin og om andre projekter. Amalie og hendes mand, Andreas (Jebro, som også medvirker i "Badehotellet", red.) er et virkeligt godt par, lyder det fra Anton Rubtsov, som selv er single. (Stillfoto). Foto: Mike Kollöffel/TV 2/Stillfoto/Free
  • Anton Rubtsov er uddannet skuespiller fra Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin i 2016. Han har lavet masser af teater og ses her i en forestilling fra 2016. (Arkivfoto). Foto: Uwe Zucchi/Ritzau Scanpix
  • Mike Kollöffel
    Anton Rubtsov har især mange scener over for Amalie Dollerup, og ifølge det tyske talent er kemien med hans danske kollega eminent både foran og bag kameraet. - Vi griner og fjoller. Amalie synger altid på settet og danser. Jeg synger ikke så godt, så jeg danser bare til. Vi snakker meget om hendes søn, om Berlin og om andre projekter. Amalie og hendes mand, Andreas (Jebro, som også medvirker i "Badehotellet", red.) er et virkeligt godt par, lyder det fra Anton Rubtsov, som selv er single. (Stillfoto). Foto: Mike Kollöffel/TV 2/Stillfoto/Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission