Annonce
Bolig og livsstil

Bank elregningen i bund med disse trick

Alene ved at ændre vaner kan du få en billigere elregning. Energistyrelsen anslår, at en gennemsnitsdansker godt kan skære elforbruget ned med 1000 kilowatt-timer om året uden at gå på kompromis med komforten. Det svarer til en økonomisk besparelse på cirka 2200 kroner afhængig af prisen hos dit elselskab. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Timing, standby-forbrug og skærmtid er oplagte steder at sætte ind, hvis du vil banke prisen på el i bund.

Computere, smart devices og fladskærme, som ikke koster en brøkdel af, hvad de gjorde engang.

Danskerne får generelt flere elektriske apparater i hjemmet. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- Derfor kan man med fordel interessere sig for sit forbrug - både for klimaets og pengepungens skyld, siger Bo Sonne Andersen, der er energirådgiver hos SEAS-NVE Strømmen, som er en del af energikoncernen Andel.

Et oplagt sted at sætte ind er forbruget til standby.

Tal fra Videncentret Bolius viser, at op mod 10 til 15 procent af husstandens strømforbrug kommer fra standby.

Bo Sonne Andersen nævner en kraftig, stationær computer som eksempel:

Den kan godt have et baggrundsforbrug på 150 watt, når den står på standby eller i dvale.

Ganget med otte timers nattesøvn og 365 dage om året bliver det cirka 440 kilowatt-timers strøm, som går til ingenting.

- I runde tal svarer det til en ekstraudgift på cirka 900 kroner, siger Bo Sonne Andersen.

Kast også et blik på fjernsynet, tilføjer Martin Mortensen, der er teknisk konsulent i Dansk El-Forbund, som samler elektrikere og andre fagfolk på det eltekniske område.

De nyere fladskærme har fået et markant lavere standby-forbrug. Så det er typisk ikke her, skoen trykker.

- Til gengæld kører fjernsynet ofte bare som baggrundsstøj, og det æder altså også en del strøm, siger han.

Det gælder især, hvis det er forældrenes aflagte fjernsyn, som er rykket ud i køkkenet eller op til ungerne.

Jo ældre og større tv, jo højere strømforbrug.

Et 42 tommers fjernsyn med energimærke B koster i snit 280 kroner i strøm om året, mens et med A++ koster 110 kroner, viser tal fra Energistyrelsen.

- Så alene ved at slukke fjernsynet, når du ikke bruger det - og slukke for standbystrømmen - er der mange penge at spare, siger Martin Mortensen.

Sidste råd lyder at time dit energiforbrug.

Allerede nu kører flere energiselskaber nemlig med forskellige priser på forskellige tider af døgnet.

I tidsrummet 17-20, hvor mange danskere får fri, laver mad og vasker tøj, er strømmen ofte dyrest, fordi selskaberne i nogle tilfælde må købe strøm fra udlandet for at følge med efterspørgslen.

Andre gange blæser vinden, så vindmøllerne leverer mere energi, og det kan gøre strømmen billigere især på ydertidspunkter som eksempelvis om natten, hvor der ikke er stor efterspørgsel.

Og den dynamik vil kun blive mere udtalt fremover.

- Derfor kan man allerede nu godt vænne sig til at vaske tøj, køre opvaskemaskine og tørretumbler eller lade på elbilen om natten, når strømmen er billigst, siger Bo Sonne Andersen.

/ritzau fokus/

Alene ved at ændre vaner kan du få en billigere elregning. Energistyrelsen anslår, at en gennemsnitsdansker godt kan skære elforbruget ned med 1000 kilowatt-timer om året uden at gå på kompromis med komforten. Det svarer til en økonomisk besparelse på cirka 2200 kroner afhængig af prisen hos dit elselskab. (Genrefoto) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
  • Stikkontakt
    Alene ved at ændre vaner kan du få en billigere elregning. Energistyrelsen anslår, at en gennemsnitsdansker godt kan skære elforbruget ned med 1000 kilowatt-timer om året uden at gå på kompromis med komforten. Det svarer til en økonomisk besparelse på cirka 2200 kroner afhængig af prisen hos dit elselskab. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • PLUS Spar op til 2500 kroner på din elregning
    Alene ved at ændre vaner kan du få en billigere elregning. Energistyrelsen anslår, at en gennemsnitsdansker godt kan skære elforbruget ned med 1000 kilowatt-timer om året uden at gå på kompromis med komforten. Det svarer til en økonomisk besparelse på cirka 2200 kroner afhængig af prisen hos dit elselskab. (Genrefoto) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde