Annonce
Bolig og livsstil

Beatles-stjerne fejrede 80-års fødselsdag med virtuel fest

Ringo Starr fejrer normalt sin fødselsdag ved at holde live-koncert. I år var festen flyttet online på grund af coronavirus. Foto: Mario Anzuoni/Reuters

Mere end 130.000 fans så med, da Beatles-stjernen Ringo Starr inviterede til virtuel fest på sin fødselsdag.

Med lidt hjælp fra sine kendisvenner fejrede Beatles-stjernen Ringo Starr sent tirsdag aften dansk tid sin 80-års fødselsdag med et stort virtuelt arrangement.

Mere end 130.000 fans så med, da trommeslageren spillede og fremviste arkivoptagelser af hits som "Come Together," "All You Need is Love," og "With a Little Help From My Friends" fra Beatles' kæmpe bagkatalog.

Ringo Starr markerer normalt dagen ved at invitere hundredvis af fans til live-koncert, men det kunne ikke lade sig gøre i år på grund af den igangværende pandemi.

- Som de fleste af jer ved, elsker jeg en god fødselsdagsfest. Men det er det forkerte år at invitere til sammenkomster af noget art, lød det på et tidspunkt fra Beatles-stjernen til de mange seere.

Undervejs blev det også til flere hilsner og hyldester fra trommeslagerens kendte venner. Blandt andet musikerne Sheryl Crow og Kenny Loggins samt filminstruktøren David Lynch.

Flere fans havde også håbet på en virtuel genforening mellem Starr og det andet nulevende Beatles-medlem, Paul McCartney, men de måtte se langt efter guitaristen og sangeren, der kun dukkede op sidst i festen i et arkivklip fra en gammel Beatles-koncert.

Det var ikke kun Ringos stjernevenner, der hyldede trommeslageren i løbet af dagen.

Allerede inden festen gik i gang modtog Beatles-stjernen således en fødselsdagshilsen hele vejen fra rummet, da Nasas køretøj Curiosity Rover sendte et billede og lykønskning fra Mars over Twitter.

- Tillykke med de 80 år Ringo. Her er min udsigt til jorden (og Venus) fra Mars' overflade, hvor jeg tænker på dit budskab om fred og kærlighed, lyder det i beskeden.

Ud over at tage del i fejringen blev alle deltagerne til den virtuelle fest også opfordret til blandt andet at donere penge til Black Lives Matter-bevægelsen.

Ringo Starr er verden over kendt for sin humor og sin afslappede personlighed.

Sammen med John Lennon, Paul McCartney og George Harrison udviklede han sig i starten af 1960'erne til et globalt ikon som del af gruppen The Beatles.

  • Musician Ringo Starr celebrates his 80th birthday, in Beverly Hills
    Ringo Starr fejrer normalt sin fødselsdag ved at holde live-koncert. I år var festen flyttet online på grund af coronavirus. Foto: Mario Anzuoni/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand