Annonce
Bolig og livsstil

Bedrag-skuespiller har haft stress: Jeg turde ikke få målt mit blodtryk

Foruden "Bedrag" har Thomas Hwan blandt andet spillet med i filmen "Mesteren" fra 2017 og julekalenderen "Juleønsket" fra 2015. Foto: Laust Trier Mørk/Free

Skuespiller Thomas Hwan ved, hvad det vil sige at være stresset. Den følelse har han trukket på i "Bedrag".

Under optagelserne til tredje sæson af DR's "Bedrag" har skuespiller Thomas Hwan haft lejlighed til at undersøge, hvad det vil sige at være en presset mand.

I den nye sæson af dramaserien er Thomas Hwans karakter, Alf, hårdt ramt af søvnløshed og posttraumatisk stresslidelse (PTSD), som følge af at han er blevet skudt, og samtidig forsøger Alf at passe sit krævende job som efterforsker.

Og for at kunne forstå, hvordan det føles at være i så voldsom en livssituation, har Thomas Hwan blandt andet forberedt sig til rollen ved at besøge personer, der lider af PTSD.

Han har også talt med de bekendte, han har, som har haft det svært psykisk, og så har han delvist trukket på sine egne erfaringer.

- I serien kan Alf godt mærke, at det er en dårlig idé at gå på arbejde, og at han burde blive hjemme, men det kan han ikke. Og det tror jeg i virkeligheden, vi alle sammen kender. Hvor tit overskrider man ikke grænsen for, hvad der er godt for én, for at opfylde noget, man føler, man bør, siger han.

36-årige Thomas Hwan har selv i perioder arbejdet så meget, at det overskred grænsen for, hvad der var godt for ham.

- De første par år efter at jeg kom ud af teaterskolen, sagde jeg ja til alt. Jeg arbejdede fuldstændig manisk nærmest, og sådan har det været i perioder, indtil min krop begyndte at sige fra, siger han.

- Det var som en fysisk stress-ting, hvor jeg fik kronisk ondt i kroppen, ondt i maven, og jeg turde ikke gå til lægen og få målt mit blodtryk, for så ville jeg måske blive indlagt, siger Thomas Hwan.

Den følelse har han trukket på i arbejdet med sin karakter.

- Alt, hvad man har af førstehåndserfaringer, bruger man selvfølgelig, fordi man kender mekanismerne.

- Jeg har været i mange situationer, hvor jeg har tænkt, at der ikke skulle så meget mere til, før jeg måske var havnet i en ekstrem stress-situation eller en depression, så det har ikke været så svært at forestille sig rollen, siger han.

Før i tiden var Thomas Hwan tilbøjelig til at ignorere stress-symptomerne, når de opstod, men i dag er han blevet bedre til at mærke efter i sin krop.

- For ti år siden gjorde jeg ikke noget for at håndtere det. Der arbejdede jeg bare, indtil jeg havde det så dårligt og var så stresset, at jeg nærmest ikke kunne noget.

- Men efter at jeg har mærket konsekvensen af det et par gange, så synes jeg, at jeg er blevet god til at tage det i opløbet og sige: "jeg har virkelig lyst til at sige ja til det her job, men nu lader jeg være, og så holder jeg fri i stedet for", siger han.

Tredje sæson af "Bedrag" bliver vist søndag klokken 20.00 på DR1.

  • THOMAS HWAN BEDRAG 3
    Foruden "Bedrag" har Thomas Hwan blandt andet spillet med i filmen "Mesteren" fra 2017 og julekalenderen "Juleønsket" fra 2015. Foto: Laust Trier Mørk/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser