Bekæmp ensomhed: Telefonopkald virker bedre end video

Hold afstand.

Det mantra er blevet gentaget i det uendelige under coronakrisen. Og derfor er det heller ikke så underligt, at ensomheden blomstrer i pandemiens skygge.

I stedet har vi været tvunget over på digitale platforme for at holde kommunikationen nogenlunde ved lige.

Men det er ikke ligegyldigt, hvilke metoder du vælger.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 amerikanere af, hvilke digitale kommunikationsformer der rent faktisk reducerer ensomhed, stress og problemer med at vedligeholde relationer.

Den bedste kommunikationsform - som ikke er ansigt-til-ansigt - er telefonopkald.

- Det kan give en større følelse af forbindelse, når man hører den andens stemme end en besked, udtaler Natalie Pennington, som er en af forskerne bag, fra University of Nevada i en pressemeddelelse.

Videoopkald derimod er faktisk forbundet med øgede niveauer af stress, ensomhed og problemer med at vedligeholde relationer.

- På et teoretisk plan ville man tro, at jo rigere et medie er, jo bedre, fordi det kan efterligne ansigt-til-ansigt-kommunikation.

- Men netop fordi det prøver at være ansigt-til-ansigt-kommunikation uden at være det, så tror jeg, det gør dig mere ked af, at du ikke kan se den anden person i virkeligheden, siger Natalie Pennington.

Og i det øjeblik skærmen slukkes, sidder man alene tilbage i sin tomme stue.

Studiet viser dog samtidig, at der ikke er en "one size fits all"-løsning. Der er altså ikke en metode, der er rigtig for alle.

Eksempelvis oplevede unge under 29 år en øget ensomhed ved at kommunikere på mail, mens det for de lidt ældre og midaldrende kunne nedsætte følelsen af ensomhed.

- Yngre mennesker har en tendens til at associere mails med arbejde. Så det er ikke for alle, siger Natalie Pennington.

Det er altså ikke ligetil at opdele det i medier, der er gode eller dårlige for ensomhedsfølelsen. Det afhænger i høj grad af, hvordan man bruger dem.

Det fortæller Anne Mette Thorhauge, der er lektor på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.

- Vi kan principielt bruge alle medierne til alle formål. Men der kan have etableret sig nogle normer om, hvordan man bruger dem, siger Anne Mette Thorhauge.

Sidste år gennemførte hun sammen med to andre forskere en litteraturgennemgang for Sundhedsstyrelsen om børn og unges relationer i skole, fritid og familieliv og digitale mediers betydning for deres relationer.

- En række studier viser, at de digitale medier kan støtte de nære relationer. Det giver følelsen af, at der hele tiden er nogle ved siden af en.

- Men den positionering, der samtidig finder sted i forhold til en bredere omgangskreds - for eksempel på sociale medier - kan give stress.

Hun råder forældre til at interessere sig for hvad det for en type af fællesskaber og relationer deres børn og unge indgår i online.

/ritzau fokus/