Annonce
Bolig og livsstil

Beskyt børnene: Forårssolens stråler er farlige

- Det øger risikoen for at udvikle kræft, jo flere gange man udsættes for sol. Desuden er børns hud endnu ikke færdigudviklet. De tåler simpelthen solen endnu dårligere end voksne, advarer Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

- Vi undervurderer, hvor stærk solen rent faktisk er om foråret, advarer Kræftens Bekæmpelse.

Solen har indtaget det ganske danske land.

Og selv de spæde forårsstråler kan faktisk være farlige, advarer Peter Dalum, projektchef hos Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

Sundhedsmyndighederne herhjemme understreger vigtigheden af at beskytte sig mod solen, i hvert fald når uv-indekset er tre eller derover.

Og fredag havde vi faktisk årets første uv-indeks på over tre.

- Vi undervurderer, hvor stærk solen rent faktisk er om foråret, fordi det kan være forholdsvis koldt. Men man skal begynde at tænke på solbeskyttelse allerede nu, især hvis man er ude i længere tid, siger Peter Dalum.

Det er særligt aktuelt for børn, som er ude en stor del af dagen, pointerer han.

Ungerne skal smøres ind i minimum faktor 15, inden man sender dem af sted i skole eller børnehave, råder han.

- Det handler om at beskytte de steder, som er eksponeret for solen - ansigt, hænder og nakke, siger Peter Dalum.

I en ny Epinion-undersøgelse for Børneulykkesfonden og Derma - der er gået sammen om kampagnen "SolSikker" - svarer hver fjerde forælder, som har børn i institutionsalderen, at de ofte eller af og til ikke smører deres børn ind, selv om det er nødvendigt.

- Det er ikke temperaturen eller mængden af skyer, der afgør, om barnet skal smøres ind eller ej. Så tjek altid uv-indekset, opfordrer Dermas kvalitetschef, Connie Mørch, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser også, at 16 procent af forældrene ikke giver børnene solcreme på, fordi de har for travlt.

- Det er en god idé at inkorporere det som en del af morgenrutinerne på samme måde som tandbørstning, råder Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden, i pressemeddelelsen.

Hos Kræftens Bekæmpelse anbefaler man, at voksne bruger mindst en håndfuld solcreme på mindst faktor 15, når hele kroppen skal smøres ind.

- Det vigtigste er, at man bruger nok - mere end de fleste finder naturligt. Faktisk skal det være så meget, at det er en lille smule besværligt at smøre ud.

Har man ikke selv mulighed for at gensmøre ungerne, så tjek, om pædagogerne eller lærerne gør det.

- Det øger risikoen for at udvikle kræft, jo flere gange man udsættes for sol. Desuden er børns hud endnu ikke færdigudviklet. De tåler simpelthen solen dårligere end voksne, advarer Peter Dalum.

- Vi er nødt til at forholde os til, at der hvert år dør folk af solforårsaget kræft. Men vi kan få tallet ned ved at ændre vores adfærd, uden det begrænser vores liv.

/ritzau fokus/

  • Børn Sommer
    - Det øger risikoen for at udvikle kræft, jo flere gange man udsættes for sol. Desuden er børns hud endnu ikke færdigudviklet. De tåler simpelthen solen endnu dårligere end voksne, advarer Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år