Annonce
Bolig og livsstil

Boligjagt: Regn vedligehold med i købsprisen

Et nyt tegltag kan godt løbe op i 500.000 kroner. Derfor skal store reperationer regnes ind, før man køber - så man ikke sætter sig for stramt økonomisk.(Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Kælder, fugtskader og tegltag er noget af det, der kan blive rigtig dyrt. Derfor skal store reparationer indregnes i købebudgettet.

Mange har oplevet stå med drømmeboligen på hånden, men så var der lige det med taget. Eller det kiksede køkken. Eller elinstallationerne.

Her er det vigtigt, at man indregner forestående reparationer, før man skriver under på købsaftalen.

For det kan blive langt dyrere, end man tror.

- Det er rigtig vigtigt, at man ikke er prisoptimist. Det oplever jeg næsten på daglig basis - at folk bliver overraskede over, hvor dyrt det reelt er, siger Anders Hagemann, der er byggesagkyndig og indehaver af DinByggerådgiver.dk

Det gælder både dem, som forventer, at køkkenet kan laves til den halve pris, hvis vennerne hjælper. Men det gælder især de boliger, som kræver mere omfattende vedligehold.

- Det nytter ikke, at man køber bolig og spænder livremmen økonomisk, men efter et år bliver overrasket over en udskrivning på 500.000 kroner til et nyt tegltag. Det er nødt til at indgå i købebudgettet, siger Anders Hagemann.

Her kan du heller ikke bare læne dig op ad tilstandsrapporten, tilføjer køberrådgiver Christopher Wagner, der er partner i rådgivningsvirksomheden Bomae.

- I tilstandsrapporten kan du se, at noget skal laves på sigt. Men du ved ikke, hvad det kommer til at koste - og en K1'er kan udvikle sig til en K3'er på sigt, siger han.

Samtidig kan der være store prisforskelle indenfor samme kategori af skader.

Eksempelvis kan en K2'er koste alt fra 200 kroner til 200.000 kroner at udbedre.

- Derfor er det vigtigt, at man inden købet ved, hvad boligen vil ende med at koste, når reparationerne er udbedret, siger Anders Hagemann.

Som det første skal du være kritisk omkring taget.

Nogle tage koster 150.000 kroner at få lagt, mens andre koster op mod 600.000 kroner.

På samme måde kan udgifterne også løbe op i kælderen, siger Christopher Wagner.

Og det er ikke sikkert, at sælger eller synsmand er klar over, hvad der gemmer sig af problemer dernede.

- Vi ser en del tilstandsrapporter, hvor tilsynet ikke kunne komme til, fordi der står for mange ting i kælderen. Så hvis der eksempelvis er fugt, er det ikke sikkert, at nogen ved det, siger han.

Fugtskader, dræn eller fugtsikring kan godt løbe op 100-200.000 kroner i en murermestervilla.

Det betyder ikke, at du skal vælge boligen fra. Det handler bare om at være klar over priserne - også selv om du gerne smøger ærmerne op.

- Nogle køber bolig vel vidende, at de skal renovere for to millioner og kun beholder fundamentet. Andre har måske kun afsat 50.000 kroner til vedligehold. Det gælder bare om at gå oplyst ind i handlen, siger Anders Hagemann.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS Find din indre krejler og pres boligprisen
    Et nyt tegltag kan godt løbe op i 500.000 kroner. Derfor skal store reperationer regnes ind, før man køber - så man ikke sætter sig for stramt økonomisk.(Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick