Annonce
Bolig og livsstil

Byggeri på boligen kræver justering af forsikringerne

Hver tiende dansker har brugt 20-50.000 kroner på boligen under corona. Hver tyvende dansker har brugt 50-100.000 kroner. Det viser tal fra YouGov. (Genrefoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Flere danskere bygger til og om under corona. Husets forsikring kan både blive dyrere og billigere, afhængig af hvad og hvordan du bygger til.

Sjældent har vi brugt så mange timer derhjemme som under corona.

Derfor kan man passende smøge ærmerne op og få ordnet nogle af de handyprojekter, som længe har stået på to do-listen.

Og den chance har danskerne grebet. Der er nemlig brugt flere penge på vedligehold og byggeprojekter på boligen.

- Men det kan give nogle udfordringer i forhold til forsikringen, hvis man eksempelvis udvider boligarealet eller ændrer på tagkonstruktionen, forklarer Anja Lintrup Sørensen, der er rådgiver ved Forsikringsoplysningen.

Det vil nemlig påvirke, hvad din forsikring koster og dækker.

Hvis du eksempelvis skifter et stråtag til et tegltag, vil du statistisk set have mindre risiko for fugt-, brand- og bygningsskader. Derfor vil dine forsikringer typisk blive et nøk billigere.

- Omvendt kan man også foretage ændringer, som betyder, at forsikringen skal justeres op i pris. Og det kan få betydning for ens erstatning, forklarer Anja Lintrup Sørensen.

Så kontakt forsikringen i forbindelse med tagskifte.

Et andet eksempel kan være, at du udvider boligarealet, forklarer Eva Lindberg Vibe, der er produktchef hos If Skadeforsikring med dybdegående kendskab til forsikringsvilkår.

Det kan være en tilbygning, eller at du ombygger eller inddrager dele af et ubeboet loft til værelser.

- Forsikringen skal kende de beboelige kvadratmeter i huset, for det indgår i udregningen af prisen. Og hvis du ikke betaler for den fulde risiko, så får du heller ikke fuld erstatning, forklarer hun.

Vær også opmærksom på såkaldte "sekundære bygninger". Det kan være en garage, et udhus eller en pavillon.

Mange forsikringsselskaber opererer med en grænse på 75 kvadratmeter, hvor sekundære bygninger fortsat dækkes under husets forsikring.

- Men hvis man har mange småbyggerier, kan man pludselig komme over 75 kvadratmeter - og nogle selskaber har helt andre betingelser. Så det skal man dobbelttjekke, forklarer Eva Lindberg Vibe.

Kontakt forsikringsselskabet tidligst muligt.

Der kan nemlig være behov for udvidede forsikringer under selve byggearbejdet.

- Og hvis man eksempelvis får problemer, fordi man vælter en bærende væg, kan man ikke tilkøbe forsikringsdækning på bagkant, forklarer Eva Lindberg Vibe.

Til gengæld kan der vente en økonomisk gulerod, hvis byggearbejdet løfter husets stand.

Forsikringsselskabet kan nemlig skrive konkrete indskrænkninger og undtagelser ind i din police, hvis huset tidligere har manglet vedligehold.

Der kan eksempelvis være forbehold for svamp, insektangreb eller fugt, hvis vinduerne har været dårlige.

- Men de forbehold kan ofte blive slettet, hvis skaden udbedres. Og så står man både bedre end før, siger Anja Lintrup Sørensen.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS: Byt bolig og spar hotelregningen
    Hver tiende dansker har brugt 20-50.000 kroner på boligen under corona. Hver tyvende dansker har brugt 50-100.000 kroner. Det viser tal fra YouGov. (Genrefoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing