Annonce
Bolig og livsstil

Carl Emil Petersen nørder Formel 1 og holder hemmeligt med Brøndby

Carl Emil Petersen er vokset op på Østerbro, men er i virkeligheden Brøndby-fan. Foto: Free/Søren Solkær

Sangeren Carl Emil Petersen bruger sport i tv som et afbræk fra musikken, som ellers fylder meget i hverdagen.

Han er opvokset på Østerbro, men Carl Emil Petersens rocksanger-hjerte banker egentlig for Brøndby, og når han har brug for en pause fra musikken, er det både fodbold og Formel 1, han kaster sig over.

Sangeren, der den 26. oktober starter sin turné, der blandt andet bringer ham til Aalborg, Silkeborg, Aarhus, Odense og København, fortæller her om sit kulturforbrug.

Hvilken film så du sidst?

- "Force Majeure" af svenske Ruben Östlund. Den er sjov og atypisk, og han har fundet sit eget udtryk. Jeg har været ret meget i Sverige og syntes, at jeg kunne genkende den svenske væremåde.

Hvilke serier streamer du?

- Jeg har jo en del tid, så der er jeg rimelig oppe på beatet. Det er et lidt farligt ritual for mig, det der med at streame serier om aftenen, for det er også der, jeg typisk er mest kreativ.

- Jeg er meget glad for "True Crime". Når jeg ser det, så tænker jeg meget på, hvor trygt et retssamfund, vi har herhjemme. I USA bliver folk uskyldigt dømt, og politiet er korrupt og ikke særlig velfungerende. Race, religion og stigmatisering spiller ind derovre.

- Jeg kæmpede mig igennem det nye "Twin Peaks", det er meget anderledes men virkelig fedt. Jeg er meget begejstret over, at mange af de nye serier tager musikken meget alvorligt. David Lynch tog det nærmest på sig at breake et nyt, ungt indieband i hver episode.

Hvilke podcasts lytter du til?

- Jeg er stor fan af "Den korte radioavis". Det er imponerende, at de kan køre det over så lang tid, og at man kommer ind i denne her hyperaktuelle, meget indforståede politiske satire.

Hvad lytter du til i radioen?

- Jeg hører ikke så meget musikradio, det er nok en arbejdsskade. Skal jeg høre noget, er det P6 Beat. Jeg kan godt være lidt irriteret over den måde, man har delt musikken op på DR.

Hvilken musik lytter du til?

- Jeg lytter til musik på Spotify, men de album, jeg rigtig godt kan lide, køber jeg på vinyl. Senest har jeg købt den nye The War on Drugs-plade.

Hvilket program får dig til at tænde fjernsynet?

- Jeg har ikke noget fjernsyn, men jeg ser mine fodboldkampe på computeren. Jeg kan godt lide at følge med i sport. Der er stort set ikke nogen kampe, jeg ikke gider se, hvis jeg er sammen med mine venner, og vi drikker øl.

- Herhjemme følger jeg mest Brøndby, selv om jeg er opvokset på Østerbro. Sympati for et fodboldhold er jo noget, man ikke kan forklare. Det handler jo også om, hvad min familie gjorde, og hvem min far holdt med.

Hvilken bog ligger på dit natbord?

- Det gør Bruce Springsteens store, tunge selvbiografi. Jeg er lige begyndt på den. Jeg har fået at vide af folk, der kender mig godt, at jeg arbejder med mange af de samme ting, som han gjorde i sin karriere. Det er også gået op og ned for ham, men han har troet på sit eget udtryk og er gået sin egen vej.

Hvilke magasiner køber du?

- Når jeg er ude at flyve, læser jeg sådan nogle helt nørdede Formel 1-magasiner. Dem kan jeg godt finde på at købe.

Hvilke aviser læser du?

- Jeg køber gerne Politiken og Weekendavisen. Det giver mig en ro at læse på papir. Jeg har ikke tid hver dag, men i weekenden synes jeg, det er hyggeligt at komme lidt væk fra computeren.

Hvor går du ud for at være kulturel?

- Jeg kan rigtig godt lide at gå til koncerter, også når jeg er ude at rejse, hvor man kan se nogle andre venues. Herhjemme i København går jeg ikke glip af, hvis der kommer nogle store navne og giver koncerter. Og så kan jeg godt lide at tage på ture og på museer, om vinteren er det hyggeligt at tage på Louisiana for eksempel.

  • CARLEMILPETERSEN_FOTOSØRENSOLKÆR_PREVIEW.JPEG
    Carl Emil Petersen er vokset op på Østerbro, men er i virkeligheden Brøndby-fan. Foto: Free/Søren Solkær
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen