Annonce
Bolig og livsstil

Dansedarlingen Jimilian: Jeg har vundet Asta

Jimilian og Asta Björk hoppede og dansede af glæde, da sejren var i hus. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Vild med dans-vinderen Jimilian er slet ikke færdig med hverken dans eller dansepartneren Asta Björk, som han kalder en ven for livet.

Sangeren Jimilian kunne fredag aften lade sig hylde og hædre som vinderen af "Vild med dans" anno 2021 sammen med dansepartneren Asta Björk.

Men han har vundet noget, der er langt større end titlen og trofæet.

- Jeg har fået en ven for livet. Ærlig talt, så er der få mennesker som Asta. Hun er sådan et godt menneske, og hun vil bare se en klare det godt, siger Jimilian og fortsætter:

- Hun er den bedste dansepartner i hele universet, og når jeg skal ud at optræde igen, så har jeg også nogle dansetrin til folket, siger den 27-årige sanger.

Asta Björk har også taget Jimilians familie og kæreste, Helene Mertz, med storm, og de har alle tilbragt hyggelige stunder sammen uden for træningslokalet.

Men det har altså ikke udelukkende været en dans på roser at nå hele vejen til tops i "Vild med dans", tilføjer Jimilian med et kæmpe smil.

- Asta har ikke kun været sød. Det kan godt være, hun ser meget uskyldig ud. Men jeg kan love jer for, at hun har været streng nogle gange, når jeg ikke har kunnet tage mig sammen, siger Jimilian og fortsætter:

- Nogle gange har jeg været alt for glad, og så siger hun: "Du er altså nødt til at slappe af, du skal lære nogle trin. Du kan ikke bare gå op og være glad og så ikke kunne dine trin". Hun har været ægte, og det har også gjort, at jeg er blevet bedre.

Jimilian er blevet så vild med dans, at han har tænkt sig at fortsætte.

Han drømmer om at tage en svingom med kæresten Helene Mertz, for han er nemlig fast besluttet på, at de to skal begynde til dans sammen.

- Det mener jeg virkelig! Jeg synes, det er en dejlig sport! Jeg kan ikke lide fitnesscentre, det er ikke så meget mig. Jeg synes, det er kedelig og så hårdt at løfte vægte. Jeg kan godt lide, når der sker noget, siger han og fortsætter:

- Jeg har prøvet at gå til alt muligt, golf og tennis. Det var ikke så meget mig. Men så kom jeg lige pludselig med i "Vild med dans", og dans er god motion og megagodt for min musik også.

Med titlen som vinder af "Vild med dans" følger også et trofæ, og Jimilian ved allerede, hvor det skal stå henne - nemlig i stuen i hjemmet i Hørsholm, hvor han bor med sine forældre.

- Når jeg bliver gammel, så kan jeg vise det til mine børn og sige: "Se, jeres far vandt denne her". Det synes jeg, er megasejt. Det betyder rigtigt meget faktisk, lyder det fra Jimilian.

- Jeg kom til Danmark som flygtning fra Albanien, så det er helt vildt overhovedet at være med. Det handler om at tro på sig selv, være positiv og knokle hårdt, så skal det hele nok gå. Jeg håber, vi kan inspirere og motivere andre til at gå efter deres drømme, fyre den af og bare være sig selv.

Kæresten var klar med kys, da Jimilian vandt "Vild med dans" fredag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
- Hun er den bedste dansepartner i hele universet, jublede Jimilian efter sejren med Asta Björk. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Vild med Dans Finale
    Jimilian og Asta Björk hoppede og dansede af glæde, da sejren var i hus. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Kæresten var klar med kys, da Jimilian vandt "Vild med dans" fredag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • - Hun er den bedste dansepartner i hele universet, jublede Jimilian efter sejren med Asta Björk. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen