Annonce
Bolig og livsstil

Dansk dj lagt i lænker i USA: Jeg følte mig som en filmskurk

Musikeren og dj'en Eloq (til højre) blev forleden tilbageholdt i lufthavnen i Los Angeles i 23 timer. Foto: Polfoto/Lars Just

Musikeren Eloq blev nægtet indrejse i USA, men han tager hele oplevelsen med et smil.

Den danske producer og dj Eloq, hvis rigtige navn er August Fenger Janson, blev i starten af ugen tilbageholdt 23 timer i USA, inden han blev sendt retur mod Europa.

Det var uoverensstemmelser om musikerens visa, der i sidste ende gjorde, at den danske musiker måtte tage retur til Danmark uden at deltage i festivalen South By Southwest, som han var booket til at tale og showcase på.

Men den unge dansker, der er søn af sangerinden Søs Fenger, tager hele oplevelsen med et smil.

Det siger han i en officiel udtalelse, som han har offentliggjort på sin Facebook-side.

- Ud over den ekstreme kedsomhed ved ikke at have noget at lave, ikke at vide, hvad klokken var, og ikke at sove godt, så er det alt i alt bare en virkelig cool historie at fortælle nu, skriver August Fenger blandt andet i opslaget.

Her beskriver han, hvordan han ved ankomsten til lufthavnen i Los Angeles blev trukket til side og fik at vide, at hans ESTA (en elektronisk rejseautorisation, red.) var blevet annulleret, og at han derfor skulle tale med grænsepolitiet.

Her blev han fortalt, at han ville blive nægtet adgang til USA, fordi han skulle have et Performance Visa og ikke en ESTA-autorisation. Samtidig blev musikeren frataget alle sine ejendele.

Derefter kunne han kun vente de 23 timer, som det ville tage, inden han blev sat på et fly tilbage til Europa. Først fik han dog lov til at foretage et opkald og kontakte sin kæreste og sit management via sms.

August Fenger understreger i sit lange opslag, at han hele vejen gennem oplevelsen blev behandlet pænt af lufthavnspersonalet og af de betjente, som holdt opsyn med ham og fragtede ham rundt.

- Jeg tror, de hurtigt forstod, at jeg ikke havde nogen intentioner om at gøre noget ulovligt, så vi grinte faktisk lidt af hele dette maksimale sikkerhedsniveau, som proceduren åbenbart kræver, lyder det fra dj'en, der undervejs blev lagt i håndjern og fik fødderne lagt i lænker, fordi han skulle overføres til et immigrationscenter, hvor han skulle tilbringe natten.

August Fenger siger desuden i udtalelsen, at repræsentanter og advokater for den texanske festival forsøgte at hjælpe ham med indrejsen, ligesom udenrigsministeriet også arbejdede på sagen.

Ifølge sangeren har South By Southwest-festivalen en unik aftale om, at nogle sangere, der skal showcase på festivalen, kan deltage, selv om de kun er i besiddelse af ESTA.

Se hele udtalelsen her: https://www.facebook.com/ELOQCPH/posts/10155013375364277:0

  • Eloq
    Musikeren og dj'en Eloq (til højre) blev forleden tilbageholdt i lufthavnen i Los Angeles i 23 timer. Foto: Polfoto/Lars Just
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde