Annonce
Bolig og livsstil

Dansk hitmager leger med følelser i video

Den store succes med nummeret "Happy home" har fået Hedegaard og Lukas Graham til at sige ja til en musikvideo. Foto: Polfoto/DANIEL HJORTH

Hedegaard og Lukas Grahams hit "Happy home" er blevet en stor succes. Det har nu fået de to musikere til at lave en musikvideo til sangen.

Sangen "Happy home" har været på alles læber, siden den kom ud i foråret. DJ'en Rasmus Hedegaards og sangeren Lukas Grahams superhit har da også allerede modtaget tre gange platin i Danmark.

Men det er ikke kun i lille Danmark, at vi nynner med på sangen. Også i udlandet er "Happy home" ved at nærme sig en landeplage, der har givet musikerparret dobbelt platin i Norge og guld i Sverige, før at sangen overhovedet var blevet spillet i radioen endnu.

Egentlig skulle "Happy home" bare nøjes med at være en sang, der kom ud af højttalerne, men den store succes har nu fået Hedegaard og Lukas Graham til at lave en musikvideo.

- Jeg er egentlig ikke den største fan af musikvideoer. Jeg er for stor fan af musik. Jeg har det med dem, som jeg har det med filmatiseringer af de bøger, jeg læste, da jeg var barn. Jeg har en masse billeder inde i hovedet, jeg selv skaber og synes for eksempel ikke, at nogen skal fortælle mig, hvordan Frodo skal se ud, siger Lukas Graham, der lægger vokal på musikeren Rasmus Hedegaards nummer.

- Men sangen fik så stor en indtjening, at vi blev enige om at videreinvestere nogle penge i en video og lade det bære eller briste, forklarer han.

Da beslutningen om en musikvideo blev taget, tog de to musikervenner og deres pladeselskab Copenhagen Records efter anbefaling kontakt til den prisvindende instruktør Martin Werner, der fik lov at sætte billeder på hittet.

- Det var Martin Werners idé med den New Yorker-agtige by, for det skulle være en video, der så international ud, da det ikke kun er Danmark, sangen skal ud til. Nummeret bliver snart udgivet i Tyskland og også i Frankrig, så Martin Werner ville tage succesen på forskud, fortæller Lukas Graham og fortsætter:

- Hvis vi bare gik rundt i København, kunne det være, at en masse mennesker ikke forstod videoen på samme måde. Derimod er der ret mange, der har set en amerikansk politibil, så det giver nogle ting, de kan hæfte sig ved.

Det er ikke kun handlingen og de fysiske elementer, der er leget med i videoen. Især de følelser og stemninger sangen giver, har været i fokus.

- I videoen bliver der sat billeder på en række følelser som afmagt, frygt og vrede, i stedet for at skabe billeder af virkelige ting. Videoen giver sangen en ekstra lag og er en emotionel video, hvor man kan drømme sig ind i et andet univers.

Hittet har snart rundet hele 20 millioner streaminger samlet i Skandinavien. At "Happy home"-sangen, der handler om tabet af sangerens far, ikke kun tiltaler os i Danmark, tror han, skyldes de mange følelser, teksten i sangen indeholder.

- Jeg tror, sangen taler til ens indre urmenneske, når man er pissefortvivlet, og det gør så ondt, at man ikke kan fortælle nogen om det. Den har en dybde, og så er der hverken noget omkvæd, nogen afslutning eller nogen forløsning. Den er helt åben, siger han.

Den voksende succes, håber Lukas Graham da også, kan give ham selv og 26-årige Hedegaard en lidt lettere vej videre ud i verden.

- Den kan forhåbentlig skabe en platform uden for Danmark, først og fremmest for Rasmus Hedegaard, men da også for mig selv. Det eneste fodfæste, vi har fået, er i Tyskland, men det kunne da være hyggeligt, at være lidt mere international inden for Europas grænser.

Se musikvideoen til "Happy home" her: https://www.youtube.com/watch?v=gCLrRhQPvaA&feature=youtu.be

Lukas Graham og Rasmus Hedegaard sidder til daglig i samme studiekollektiv. Og ifølge førstnævnte kan man godt forvente flere samarbejder fra de to musikere.

Newspaq

  • Den store succes med nummeret "Happy home" har fået Hedegaard og Lukas Graham til at sige ja til en musikvideo. Foto: Polfoto/DANIEL HJORTH
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser