Annonce
Bolig og livsstil

Dansk stjerne henter ukrainske flygtninge

Martin Greis-Rosenthal ledsagede sin hustru, Katrine Greis-Rosenthal, til uddelingen af Bodilprisen, hvor hun var nomineret i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolle for dramaet "Smagen af sult". Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Privilegier forpligter, lyder det berørt fra skuespilleren Martin Greis-Rosenthal. Han tøver ikke med at tage til det krigshærgede land igen.

Det var en dybt berørt Martin Greis-Rosenthal, der troppede op på den røde løber til Bodilprisen, som blev uddelt i Folketeatret i København lørdag aften.

Seks dage forinden havde skuespilleren kørt en bus fyldt med medicinsk nødhjælp til Ukraine sammen med sin far. De kørte over Warszawa hjem og hentede flere flygtninge til Danmark, heriblandt børn.

Det var rystende, fortæller Martin Greis-Rosenthal til den fremmødte presse.

- Det slipper jeg ikke lige med det samme, lad os bare sige det sådan.

- Det har været meget mere hårdt, end jeg havde regnet med. Jeg er blevet meget mere berørt, end jeg havde regnet med, siger den 41-årige skuespiller.

Privat er Martin Greis-Rosenthal far til tre børn og gift med skuespillerinden Katrine Greis-Rosenthal.

Han havde familiens opbakning til at tage til det krigshærgede land.

- Jeg har det sådan, at de privilegier, som jeg, Katrine og alle vi danskere nyder godt af, forpligter, siger Martin Greis-Rosenthal.

- Jeg er opflasket i den socialdemokratiske tanke med næstekærligheden som pejlemærke. Det gælder også i det her tilfælde, siger han.

Det var den grundfølelse, han holdt fast i, når det blev svært.

- Jeg blev konfronteret med min egen angst og min egen lyst til at knibe øjnene sammen og sige, at det ikke eksisterer. Men det gør det desværre. Og så tog det ene det andet, siger Martin Greis-Rosenthal og fortsætter.

- Min far er lige så handlekraftig, som jeg er. Når jeg veg lidt, så tog han over. Og sådan fortsatte vi. Kursen var sat.

Der lå et enormt planlægningsarbejde bag, inden de kørte afsted, understreger han.

- Det er meget, meget vigtigt, at man tænker det hele igennem, og at der er styr på det hele. Det er mennesker, der er flygtet, og som har brug for en ny chance i det her land, siger Martin Greis-Rosenthal.

- Der er heldigvis mange, der gerne vil hjælpe, og det fortæller en fantastisk historie om danskere og europæere i det hele taget.

De flygtninge, han og faren hentede, befinder sig hos et par i Vestjylland, som tager sig godt af dem, fortæller Martin Greis-Rosenthal.

Han tøver ikke med at ville tage afsted igen. Ifølge hans kontakt i Ukraine er der hårdt brug for hjelme, veste, støvler og ammunition.

Han har senest fået en forespørgsel på stropper, der kan standse store, kraftige blødninger, fortæller han.

- Jeg har brugt det sidste døgns tid på at opstøve hjelme og skudsikre veste i et marked, der er helt støvsuget. Men om det er det, jeg skal køre ned med, eller om det bliver medicinsk hjælp, ved jeg ikke.

- Jeg skal ikke køre med ammunition. Jeg kan bedre forholde mig til medicinsk nødhjælp, siger han.

Uagtet hvordan situationen udvikler sig, kommer der under alle omstændigheder til at gå lidt tid, inden Martin Greis-Rosenthal vil kunne tage til Ukraine igen.

Snart begynder han optagelserne til et stort DR-drama over for Jesper Christensen.

- Jeg er glad for at komme i gang med noget andet. Og som Katrine meget rigtigt har sagt, så skal vi huske at være, lige der hvor vi er - og det er sammen med hende, børnene og arbejdet, lyder det fra Martin Greis-Rosenthal.

Martin Greis-Rosenthal er meget mærket efter turen til Ukraine med medicinsk nødhjælp til det krigshærgede land. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • Bodilprisen 2022
    Martin Greis-Rosenthal ledsagede sin hustru, Katrine Greis-Rosenthal, til uddelingen af Bodilprisen, hvor hun var nomineret i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolle for dramaet "Smagen af sult". Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
  • Pressemøde på TV 2s nye familiejulekalender ''Kometernes jul''
    Martin Greis-Rosenthal er meget mærket efter turen til Ukraine med medicinsk nødhjælp til det krigshærgede land. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission