Hjernen har vænnet sig til nedlukningen. Derfor er det naturligt, hvis det føles hårdt og socialt krævende at vende tilbage til hverdagen.
Samfundet bevæger sig i retning af en gradvis genåbning.
Ungerne er mange steder tilbage i skole, idrætsaktiviteterne starter så småt op, og flere voksne er tilbage til arbejdspladsen.
Men for mange kan overgangen dræne på de mentale batterier. Og det er egentlig ikke så mærkeligt, forklarer Camilla Karmark, der er psykolog og klinikchef hos Lind & Karmark Kognitiv & Metakognitiv Psykolog Praksis.
- Nedlukningen har trukket noget tempo ud af hverdagen og er blevet den nye normaltilstand. Nu skal vi tilbage til hverdagens uvante rutiner og sociale forpligtelser, og det kræver tilvænning, siger hun.
For nogle vil det være en større omvæltning, som faktisk kan minde lidt om en sorgproces, tilføjer Torsten Bjørn Jacobsen, der er psykiater og formand for Psykiatrifonden.
- Samfundet er forandret, og vi ved ikke, hvad den nye tilstand bliver. Men vi ved, at vi er nødt til at indrette os i en virkelighed, som var en anden end den, vi forlod for et år siden, fortæller han.
Hvor påvirket man er psykisk afhænger af en række individuelle faktorer.
Nogle er vaccineret, nogle er ikke. Nogle har nær familie i risikogruppen. Nogle har psykiske problemer, som enten er forværret eller dukket op undervejs i coronakrisen, nævner Torsten Bjørn Jacobsen.
Derfor reagerer man forskelligt.
- Men overordnet ved vi, at følelsen af fare - i form af eksempelvis en pandemi - er en stressende faktor, og smitterisiko kan derfor puste til et angstniveau, som for nogle i forvejen er højt, siger han.
Der vil også være nogle, som kommer ud på den anden side med symptomer, der kan minde om dem, man kender fra depressioner, tilføjer Camilla Karmark.
For at reducere smitterisikoen har vi nemlig været nødt til at blive hjemme, trække os socialt og tage en masse forholdsregler.
Men netop social isolation og grubleri - i fagsprog kaldet "rumination" - er også noget af det, der kendetegner en reel depression.
- Derfor er det vigtigt, at man ikke bliver ved at aflyse og reducere sit sociale liv, når man kommer ud på den anden side, siger Camilla Karmark.
Det er naturligt, hvis du føler dig energiforladt, ængstelig, akavet eller mentalt drænet i de første par uger.
Men prøv at genoptage det, der gør dig glad og giver energi, alligevel.
- Man kan godt trumfe følelser og manglende energi med sin adfærd. Så prøv at gøre noget godt for dig selv ved at genoptage sociale aftaler og komme afsted til fitness, hvis det er noget, du normalt er glad for, råder hun.
Ikke hermed sagt, at folk med en reel depression bare skal hive sig selv op i nakkehårene, understreger begge eksperter.
For nogle kan det være nødvendigt at søge sundhedsfaglig hjælp, hvis der er tale om en reel depression eller angst, der er blevet trigget af corona.
- Vi forventer, at der vil være nogle, som kommer ud på den anden side med lidelser, som enten er forværret eller dukket op under corona, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Hos Psykiatrifonden kan du gratis og anonymt få rådgivning på telefon 39 25 25 25.
/ritzau fokus/