Annonce
Bolig og livsstil

Derfor kan rejseforsikringen kan nytte i sommerhuset

Udsigten til en sommer i sydens sol er rykket tættere på, efter at et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om at lempe rejserestriktionerne under coronakrisen. Hvis du dog alligevel ikke kommer afsted til udlandet foreløbig, kan det virke fristende at slette rejseforsikringen for at spare penge. Men tænk dig om, inden du gør det, for holder du ferie i Danmark, kan det faktisk give mening at beholde den i nogle situationer. (Arkivfoto) Foto: Patrick Pleul/Ritzau Scanpix

Holder du ferie i Danmark, kan det i nogle tilfælde godt betale sig at beholde rejseforsikringen.

Hvis du er en af dem, der har besluttet, at familiens sommerferie skal afholdes inden for landets grænser, så ser du måske ikke den store anledning til at fortsætte med at betale for din rejseforsikring.

Men der kan faktisk være grund til at beholde den, og det er altså ikke kun, fordi et bredt flertal i Folketinget netop er blevet enige om at lempe rejserestriktionerne, så sommerens udlandsrejser er kommet tættere på.

Det kan nemlig også være relevant at gemme rejseforsikringen, hvis du skal holde ferie i Danmark.

- Mange tror, at den primært kan bruges i udlandet, men rejseforsikringen kan altså også være nyttig inden for landets grænser, siger Anja Lintrup Sørensen, der er rådgiver i Forsikringsoplysningen.

Og hvis der er noget, vi i stor stil er begyndt på under coronakrisen, så er det at holde ferie her hjemme.

Ifølge Danmarks Statistik blev 2020 det næstbedste år, når det kommer til antallet af overnatninger i landets feriehuse. Ud af 19,9 millioner overnatninger stod vi for knap ni millioner af dem, hvilket er godt 70 procent flere danske overnatninger end året før.

Det er forskelligt fra selskab til selskab, men overordnet gælder det, at du med en rejseforsikring er garanteret en afbestillingsforsikring, så du kan få pengene tilbage, hvis du eksempelvis bliver alvorligt syg forud for turen i sommerhus eller feriebolig.

Ligeledes kan du være dækket, hvis du bliver akut syg under ferien og dermed får spoleret en række dage.

- Rejseforsikringen kan også dække udgifter til at leje en anden feriebolig, hvis der er opstået vandskade eller sket et indbrud i den bolig, hvor man havde planlagt at holde ferie, oplyser Anja Lintrup Sørensen.

Men tjek dine forsikringsvilkår, da der kan være forskel på dækningen.

Vælger du omvendt at indlogere familien i et sommerhus, du har lånt og ikke lejet, så er det ikke sikkert, det giver mening at beholde rejseforsikringen.

- Rejseforsikringen tager udgangspunkt i, at man har betalt for en rejse, så tager man afsted i et lånt sommerhus, vil overnatningen ikke være dækket, siger Janus Rasmussen, der er produktansvarlig hos forsikringsselskabet Tryg.

- Vi skal kunne se, det er en ferie, hvor man har betalt penge for det. Derfor skal man kunne dokumentere en form for feriebevis, rejsedokument eller betaling, forklarer han.

Til gengæld bør du tjekke, om dit forsikringsselskab dækker de transportudgifter, der ikke kan refunderes eller ombookes.

Hos nogle forsikringsselskaber vil du eksempelvis kunne få pengene tilbage for færge-, tog- og flybilletter eller broafgifter.

/ritzau fokus/

  • Heißes Sommerwetter in Brandenburg
    Udsigten til en sommer i sydens sol er rykket tættere på, efter at et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om at lempe rejserestriktionerne under coronakrisen. Hvis du dog alligevel ikke kommer afsted til udlandet foreløbig, kan det virke fristende at slette rejseforsikringen for at spare penge. Men tænk dig om, inden du gør det, for holder du ferie i Danmark, kan det faktisk give mening at beholde den i nogle situationer. (Arkivfoto) Foto: Patrick Pleul/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen