Det skal du gøre for din privatøkonomi i marts

I løbet af årets første måneder modtager de fleste en pensionsoversigt fra deres pensionsselskab.

Og det kan være en god idé at afsætte en eftermiddag til at gennemgå den, siger Morten Holm Steinvig, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

- Pensionen er vores indkomst i cirka en fjerdedel af vores liv, så vi bør tage stilling til den, siger han.

Når du sidder med din pensionsoversigt foran dig, skal du særligt tjekke:

1) Hvad er der indbetalt i år?

Start med at undersøge, om det beløb, der ifølge pensionsoversigten er indbetalt til din pension i 2017, stemmer overens med de beløb, der står på dine lønsedler.

2) Hvor meget får jeg udbetalt?

Tjek derefter, hvad du kan forvente at få udbetalt som pensionist. Men husk, at der er tale om en prognose, at beløbet er før skat, og at der kan komme folkepension oveni.

- Synes du ikke, beløbet er højt nok, kan det give anledning til at indbetale noget mere, siger Morten Holm Steinvig.

På pensionsinfo.dk kan du indtaste forskellige faktorer og se, hvor meget du får udbetalt i pension, afhængig af hvor meget du indbetaler om måneden, og hvornår du forlader arbejdsmarkedet.

3) Hold fokus på nutidskronerne

Når du kigger på prognosen for, hvor meget du får udbetalt i pension, skal du holde fokus på beløbet i nutidskroner.

For en udbetaling på eksempelvis 300.000 kroner er ikke 300.000 kroner værd om 20 år, fordi priserne stiger med cirka to procent om året.

Men står din pensionsprognose opført i nutidskroner, er der taget højde for inflationen.

- Derfor giver nutidskronerne det mest retvisende billede af, hvad du kan købe for pengene, når du engang går på pension, siger Lars Hjorth, der er uvildig pensionsrådgiver ved Pension Consult.

4) Hvilke opsparinger har jeg?

Tjek også, hvilke pensionsopsparinger du har.

Som tommelfingerregel skal du have en livrente, så du er sikret en indtægt, lige meget hvor længe du lever, siger Morten Holm Steinvig.

Derudover skal du gerne have en ratepension eller en aldersopsparing.

En ratepension er et beløb, der bliver udbetalt over 10 år. En aldersopsparing er derimod et engangsbeløb, som man tidligst kan få udbetalt fem år før folkepensionsalderen og senest 15 år efter pensionsudbetalingsalderen.

- På den måde har du en ekstra pulje penge til de første pensionsår, så din indtægt ikke falder for meget i overgangen fra arbejde til pension, siger Morten Holm Steinvig.

5) Hvem får mine penge, hvis jeg dør?

Hvis du er blevet gift, skilt, har fået børn - eller din livssituation på anden vis har ændret sig - kan det være en god idé at tjekke, hvad dine nærmeste får udbetalt, hvis du skulle gå bort.

Overvej, om beløbet er højt nok til, at din familie kan blive siddende i huset, og at dine børn og din partner kan hjælpes på vej.

Tjek også, om de rigtige står til at blive begunstiget af dine pensioner og din livsforsikring, såfremt du skulle gå bort.

- Hvis du for år tilbage har sat en samlever som begunstiget på din livsforsikring, og I i mellemtiden er gået fra hinanden, risikerer du at begunstige sin eks, hvis du går bort, siger Lars Hjorth.

4) Skal jeg indbetale ekstra?

Når du har gennemgået din pensionsoversigt, kan du gøre op med dig selv, om du vil indbetale mere, end du gør nu.

Det kan være en god idé at indbetale ekstra til sin pension i perioder, hvor man har relativt få udgifter. For eksempel hvis børnene er flyttet hjemmefra, og der er friværdi i boligen.

Eller hvis man endnu ikke har købt en bolig eller har fået børn.

- Alt, hvad man indbetaler i en ung alder, vil med renters rente gøre en stor forskel, siger Lars Hjorth.

/ritzau fokus/