Annonce
Bolig og livsstil

Det skal du vide før du køber bolig på tvangsauktion

Chancen for at finde en ejerbolig på en tvangsauktion i de store byer er meget lille. Foto: Scanpix/Christian Als

Boligmarkedet er brandvarmt i de store byer. Så kan der være penge at spare ved at købe på tvangsauktion?

Boligmarkedet syder, priserne er steget gennem længere tid, og særligt i de store byer går der sjældent længe, fra en bolig er sat til salg, til en køber har skrevet under på at overtage den.

Derfor kan det være fristende at tænke i alternative måder at få en fod indenfor på boligmarkedet.

Har man fundet drømmeboligen på en tvangsauktion, kan der være penge at spare - men det kræver et solidt forarbejde.

- Som udgangspunkt bør du have en rabat, når du køber på en tvangsauktion kontra i fri handel, fordi du ikke har den samme sikkerhed. Du køber det som beset, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen, som er fagekspert i boligøkonomi hos Bolius.

Til en ejendom købt på tvangsauktion kan man nemlig ikke få ejerskifteforsikring til. Det vil sige, at uforudsete omkostninger eller skjulte fejl og mangler, der måtte dukke op, hænger man selv på som køber.

- Det skal indgå i budgivningen. Man er nødt til at indregne potentielle merudgifter. Og banken og realkreditinstituttet er med på den risiko, så de vil også vurdere ejendommen, og om de vil give lån til det køb, siger formand for Danske Boligadvokater Jan Schøtt-Petersen.

Der er dog ingen garantier for et god tilbud, hvis man leder i de største byer. Boligmarkedet er simpelthen så brandvarmt, at hvis man finder et rigtig godt tilbud, så er der muligvis noget galt med boligen - eller stor rift om den.

- Der er sket et mærkbart fald i antallet af ejendomme, der kommer på tvangsauktion. I dag er der omkring 150 ejerboliger i Danmark, der er berammet på tvangsauktion, fortæller Jan Schøtt-Petersen.

Antallet af boliger, der ryger på tvangsauktion, er størst i yderområderne, og det er også her, der er størst mulighed for at gøre et kup. Særligt hvis man har øje på et håndværkertilbud og selv kan lave en del af arbejdet.

- Hvis hænderne er skruet rigtigt på, kan du give en anden pris end den panthaver, der skal købe håndværkerhjælp. Panthaverne og de professionelle, der køber ejendommen med henblik på videresalg, skal også indregne mæglerhonorar og liggeomkostninger.

- Der kan man komme ind som potentiel køber og måske give en lidt højere pris end panthaveren, siger Jan Schøtt-Petersen.

Hans råd er at gøre forarbejdet grundigt før en auktion for at minimere sin risiko mest muligt.

- Hvis man på nogen måde kan køre forbi ejendommen, gå på kommunen og undersøge, hvilke oplysninger der er om ejendommen, måske banke på og høre, om man må kigge indenfor, så skal man helt klart gøre det, siger Jan Schøtt-Petersen.

Når man møder op til auktionen, skal man have fastlagt, hvad man maksimalt kan byde. Så undersøg prisniveauet for ejendomme i området, og indregn, at du skal have en rabat i forhold til det.

Selv om antallet af ejendomme på tvangsauktion er størst i yderområderne, dukker der også nogle attraktive ejendomme op i de store byer. Men man kan risikere, at de bliver aflyst, før hammeren falder.

- Mange af de tvangsauktioner vi ser på attraktive ejendomme i storbyerne, når at blive solgt inden ved et frivilligt salg, siger Jan Schøtt-Petersen og fortsætter:

- Det kan også være et skilsmissepar, der ikke kan blive enige om vilkårene for salg af en ejerlejlighed, og så går den på tvangsauktion. Men der er det ofte timet og tilrettelagt sådan, at det bare er den ene af parterne, der byder på tvangsauktionen, og måske allerede har lavet en aftale med panthaverne.

Fakta: Om tvangsauktion

- På tvangsauktion byder man efter en såkaldt købsnøgle, som indeholder tallene fra salgsopstillingen. Vær opmærksom på, at tallene i købsnøglen kan ændres helt frem til auktionen, og så sidder man altså og retter til med en kuglepen og regner om, i forhold til hvad man kan byde.

- Man kan ikke byde på en tvangsauktion med forbehold for bankens godkendelse, som man almindeligvis kan, når man køber en ejerbolig. Når du byder på en auktion og får hammerslag, så hænger du på den.

- Vær opmærksom på, at hvis boligen ved købet er lejet ud, så har lejer ret til at blive boende.

- Få overblik over ejendomme på tvangsauktion på sider som tvangsauktioner.dk og itvang.dk.

Kilder: Jan Schøtt-Petersen, Jørgen Munksgaard Rasmussen.

/ritzau fokus/

  • Drogdensgade 18-20
    Chancen for at finde en ejerbolig på en tvangsauktion i de store byer er meget lille. Foto: Scanpix/Christian Als
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde