Annonce
Bolig og livsstil

Det skal du vide om Apples nye streamingtjeneste

Apples CEO præsenterede mandag aften en række nye Apple-produkter - herunder Apple Tv+, som skal være en konkurrent til Netflix. Derudover venter der brugerne en spilletjeneste, Apple Arcade, samt et "Netflix for nyheder" - både i form af aviser og magasiner - under navnet Apple News+. Foto: Stephen Lam/Reuters

Apple Tv+ vil være samlingspunkt for streamingtjenester - men tjenestens fremtid i Danmark er endnu uvis.

Forestil dig, at du lige har set et vanvittigt spændende sidste afsnit af din yndlingsserie.

Mens du venter på næste sæson, vil du gerne se noget lignende - men du har allerede været igennem samtlige interessante serier på streamingtjenesten.

Forestil dig så, at din streaming-app kan foreslå dig noget tilsvarende på en anden tjeneste - og spare dig for at skulle surfe rundt mellem forskellige apps.

Det er det, Apple TV+ vil med sin nye streaming app, som blev præsenteret på et event i USA mandag aften. Det forklarer Lars Ladingkær, der er ansvarshavende chefredaktør og skribent på techmediet recordere.dk.

- Apple vil samle flere tjenester under samme hat - og her kan man søge og vil få anbefalinger på tværs af tjenesterne, forklarer Lars Ladingkær, der fulgte Apples event.

Det amerikanske techmedie The Verge beskriver Apples nye tjeneste som et "alt-i-et"-samlingspunkt for serier.

- Apple har præsenteret appen som en moderne tv-guide, skriver The Verge.

I USA har Apple blandt andet indgået samarbejde med HBO, Showtime og Starz. Derudover planlægger Apple selv at lave unikt indhold, som vil blive tilgængeligt via samme tjeneste.

Om vi i Danmark får lov at kigge med, er dog endnu uvist. Apple har annonceret, at Apple Tv+ bliver tilgængelig i 100 lande, men har ikke sat navn på.

- Men vi må formode, at Danmark er med. Vi ligger højt rangeret i Apples univers, siger Lars Ladingkær.

Apple vil i så fald skulle finde en række danske samarbejdspartnere - det kunne være tjenester som Viaplay, TV2 Play og CMore - som vil dele indhold på techgigantens nye platform.

- De kan godt lancere med Apples eget indhold som det eneste, men så bliver det ikke den store konkurrent til Netflix, vurderer Lars Ladingkær.

En anden ubekendt faktor er prisen. Således er det uvist, om der kommer én fælles pris på alle de tjenester, der vælger at gå med - eller om man skal købe adgang til tjenesterne enkeltvis.

Til gengæld vil du kunne få glæde af den, selv om du ikke er ejer af et Apple-produkt, skriver The Verge.

Apple har nemlig indgået samarbejde med en række producenter af smart-tv, herunder Samsung, Sony og LG.

Apple har ikke i første omgang nævnt planer om at udvide til Android og Windows, ligesom det ikke ligger i de umiddelbare planer, at Apple Tv+ skal kunne tilgås fra en browser, skriver The Verge.

Men det kan ændre sig, mener Lars Ladingkær.

- Det er det springende punkt, hvis de vil konkurrere med Netflix. Og Apple Music er jo også på Android i dag, så man kan sagtens forestille sig, at det også sker med Apple Tv+ på sigt, siger han.

/ritzau fokus/

  • Tim Cook, CEO of Apple, speaks during an Apple special event at the Steve Jobs Theater in Cupertino
    Apples CEO præsenterede mandag aften en række nye Apple-produkter - herunder Apple Tv+, som skal være en konkurrent til Netflix. Derudover venter der brugerne en spilletjeneste, Apple Arcade, samt et "Netflix for nyheder" - både i form af aviser og magasiner - under navnet Apple News+. Foto: Stephen Lam/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand