Forkert tandpasta, manglende kontrolbesøg og andre misforståelser går ud over både tænder og pengepung.
"Fluortandpasta er farligt, min familie har gode tænder, og jeg behøver ikke at gå til tandlæge".
Selv om vi bliver undervist i tandbørstning allerede i folkeskolen, florerer der stadig mange myter om god tandhygiejne. Og de misforståelser kan både give dårlige tænder og en kedelig regning på sigt.
Den første myte knytter sig til fluortandpasta. Nogle forsager nemlig fluortandpastaen, fordi de forveksler fluorid i tandpasta med skadelige fluorstoffer. Men de to ting har intet med hinanden at gøre.
- Vi har også fluorid i drikkevandet, så ingen kan undgå fluorid i små mængder, fortæller Bente Nyvad, der er tandlæge og professor ved Institut for Odontologi - altså Tandlægeskolen - ved Aarhus Universitet.
- Og fra et videnskabeligt synspunkt er der ingen evidens for, at den anbefalede brug af fluortandpasta er farlig, så den myte vil jeg gerne aflive, siger hun.
Tværtimod er balladen langt større, hvis du undgår fluortandpasta.
- Du kan i princippet rense tænderne med håndsæbe, kokosolie eller hvad som helst, siger Susanne Kleist, der er praktiserende tandlæge og formand for Tandlægeforeningen.
- Men fluorid er det eneste stof, som bremser hullernes udvikling, tilføjer hun.
En anden sejlivet myte er, at man er født med gode tænder. For selv om gener og sygdomshistorie kan spille ind, er det ingen sovepude - tværtimod.
- Man har kun gode tænder, hvis man holder dem ved lige. Man kan ikke læne sig tilbage og sige, at man har genetisk gode tænder. Det findes ikke, siger Susanne Kleist.
På samme måde er det misforstået, når folk siger, at de er født med så dårlige tænder, at det hele kan være lige meget.
For det er rigtigt, at dårlige tænder kan ligge til familien, men det handler mere om opdragelse og social arv.
- Det skyldes, at den vejledning, man har fået som barn, også påvirker kostvaner, og hvordan man børster tænder som voksen, forklarer Susanne Kleist.
En tredje faldgrube er, at man læner sig op ad "plejer". Det kan være, at man kun går til kontrol hvert andet år, fordi "det plejer man".
- Men behovet for tandeftersyn varierer, fordi man i perioder kan man have problemer i familien eller være stresset og have mindre overskud til tandpleje, siger Susanne Kleist.
Det kan også være, at man kommer strygende ud fra skoletandplejen uden huller og er vant til, at man ikke har problemer.
- Derfor tror nogle unge ikke, at det har nogen betydning, hvor grundigt de børster tænder. Men hullerne kan sagtens først vise sig senere i livet, siger Bente Nyvad.
/ritzau fokus/