Annonce
Bolig og livsstil

Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår

Nogle boligprojekter kan være billigere at få lavet i de koldere måneder. El- og vvs-arbejde er dog ikke sæsonpræget. Foto: Free/Colourbox.com

Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt.

Trænger stuen til et pift maling, skal kældergulvet have nye klinker, eller skal hele badeværelset udskiftes, kan det være oplagt at få lavet nu.

Generelt er der i øjeblikket stor beskæftigelse i byggebranchen, og samtidig er det ikke længere så koldt om vinteren.

Men maler-, murer- og tømrerprojekter kan være billigere at få lavet i løbet af vinteren og i det tidlige forår, lyder det fra bygge- og boligkøbsrådgiver Ole Vedsted-Jakobsen fra Boligejernes Videncenter, Bolius.

- På grund af klimaet er der sket justeringer af, hvad der er i sæson håndværksmæssigt. Men maler-, murer- og tømrerarbejdere er typisk ikke helt så belastede om vinteren, siger Ole Vedsted-Jakobsen og uddyber:

- Det er oplagt at få lagt nye gulve og nye fliser og få lavet indendørs pudsearbejde. Efter pudsearbejdet kommer malearbejdet typisk, og det er også oplagt at få lavet indendørs nu, siger han.

Ole Vedsted-Jakobsen peger også på tømrerarbejde, som noget der kan være oplagt at få lavet nu, men tilføjer, at det fag dog ikke er helt lige så sæsonbetonet, som male- og murerarbejdet er.

Når foråret sætter ind, og temperaturerne stiger, åbner der sig nye udendørsopgaver for håndværkerne.

Og det påvirker generelt travlheden, forklarer Frederik Faurby, kommunikationschef i SMVdanmark, der er en erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder blandt andet i byggeriet.

- Selv om hjulene drejer hurtigt i byggeriet, har de fleste håndværksmestre lidt tyndere ordrebøger her i de koldeste måneder, siger Frederik Faurby og fortsætter:

- Ingen håndværksmestre kan lide, at svende og lærlinge ikke er i sving, så det løser simpelthen et problem for mange mestre, at de får ordrer ind i den kolde og mere stille periode. Det kan ikke andet end at komme kunden til gode.

Så skal man alligevel have malet lofter, have lagt nyt gulv eller have lavet nyt badeværelse i sommerhuset og andre typiske indendørsopgaver, kan man lige så godt få det ordnet nu, fortsætter han.

- Hvis man som forbruger vil gøre sig selv en tjeneste, får man lavet alt indendørsarbejde inden den store forårsrengøring.

- Så kan man få lagt nyt tag, bygget terrasse eller få lagt fliser i indkørslen, når vejret er til udendørsarbejde om nogle måneder, siger Frederik Faurby.

Fakta: Sæson for renoveringer

- El- og vvs-arbejde er ikke sæsonpræget.

- Større udendørsprojekter laves typisk, når vejret er varmere og mere stabilt.

- Det skal helst være mindst fem til ti grader udenfor, før det er optimalt at få lavet udendørs pudsearbejde.

Kilde: Ole Vedsted-Jakobsen.

/ritzau fokus/

  • Hus
    Nogle boligprojekter kan være billigere at få lavet i de koldere måneder. El- og vvs-arbejde er dog ikke sæsonpræget. Foto: Free/Colourbox.com
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Top tre: Det skal du opleve på årets dølle

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen