Annonce
Bolig og livsstil

DR-løvindes vilde festivalminde: Kom helt tæt på Thomas Helmig

Iværksætter Birgit Aaby og radiovært Mads Steffensen overværede i 2018 en koncert med Thomas Helmig på Smukfest fra scenen. Her ses de sammen under et Røde Kors-arrangement på museet Ragnarock under Roskilde Festival 2019. (arkiv) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Iværksætter Birgit Aaby fik sidste år lov at overvære Thomas Helmigs koncert på Smukfest fra scenen.

Når årets Smukfest løber af stablen i de kommende dage, bliver det med iværksætter Birgit Aaby - kendt fra DR-programmet "Løvens Hule - som gæst.

Festivalen i Skanderborg står nemlig Birgit Aabys hjerte nær, og sidste års Smukfest blev særlig mindeværdig for den 51-årige forretningskvinde, som til efteråret skal være med i "Vild med dans".

Hun kom nemlig helt tæt på Thomas Helmig.

- Jeg var så heldig at kende en, der kendte en, som kunne få mig op på scenen, så jeg stod bag ved Thomas Helmig og overværede koncerten med udsigt til publikum, fortæller Birgit Aaby.

Med på scenen var også tv-vært Adam Duvå Hall og radiovært Mads Steffensen og hans kone, Marianne Steffensen, og for Birgit Aaby var det en stor oplevelse at se en koncert fra den anden side.

- Det var det vildeste at få lov til at stå på scenen og se udover så mange mennesker i publikum. Jeg kan godt forstå de rockstjerner, der siger, at de får et kærligheds-boost af at optræde, for det er ren kærlighed, der strømmer op nede fra publikum. Jeg forstår godt, at man bliver bidt af det. Man mærker kun god energi, fortæller hun.

Egentlig er Birgit Aaby ikke specielt stor Thomas Helmig-fan. Hun kan godt lide hans musik, men hun var bjergtaget af den stemning, den aarhusianske musiker formåede at skabe under koncerten i bøgeskoven.

- Der var en fed stemning og så meget knald på. Han var for vild, og samtidig kunne vi gamle synge med på alle hans sange og føle os lidt unge igen. Det synes jeg, var fedt, siger hun.

Birgit Aaby er kommet på Smukfest i flere år. Hun har en aftale med sine tre sønner om, at de kan tage på Roskilde Festival, og så kan hun tage på festival i Skanderborg.

- Det, jeg elsker ved Smukfest, er, at det bare er en stor havefest, hvor folk er afslappede, man går rundt i skoven og hører god musik, og så kan man være fuld hele dagen - og dagen efter igen, siger hun og griner.

Hun glæder sig til årets festival, som finder sted fra 7. til 11. august, hvor Smukfest fejrer 40-års jubilæum.

- For to år siden inviterede Smukfest mig og cirka 30 andre til Samsø for at komme med idéer til deres 40-års jubilæum, så jeg er meget spændt på, hvor mange af de idéer, de har taget med. Men jeg er sikker på, at det bliver fedt lige meget hvad, siger hun.

  • Røde Kors'' Klub 10 indsamling på Ragnarock 2019
    Iværksætter Birgit Aaby og radiovært Mads Steffensen overværede i 2018 en koncert med Thomas Helmig på Smukfest fra scenen. Her ses de sammen under et Røde Kors-arrangement på museet Ragnarock under Roskilde Festival 2019. (arkiv) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion