Annonce
Bolig og livsstil

Dronning Margrethe rejser til London for at mindes prins Philip

Prins Philip havde været ved dronning Elizabeths side i 73 år, da han døde i april sidste år. (Arkivfoto). Foto: Pool/Reuters

Den britiske dronning Elizabeth håber, at hun kan deltage i mindehøjtideligheden for sin afdøde mand.

Dronning Margrethe deltager tirsdag 29. marts i en mindehøjtidelighed for prins Philip, hertug af Edinburgh, i Westminster Abbey i London.

Det fremgår af kongehusets kalender.

Prins Philip, der frem til sin død var gift med den britiske dronning Elizabeth, døde i en alder af 99 år i april sidste år.

På grund af coronapandemien var det ikke muligt at holde en stor begravelse for prinsen. Coronarestriktionerne i Storbritannien betød, at det kun var 30 personer, der kunne deltage.

Prins Phillip og dronning Elizabeth havde været gift i mere end 73 år, da prins Philip døde.

Nyhedsbureauet Reuters skriver på baggrund af oplysninger fra en kilde fra det britiske hof, at 95-årige dronning Elizabeth håber, at hun kan deltage i mindehøjtideligheden.

Dronningens helbred har været i fokus, siden hun i oktober sidste år måtte tilbringe en nat på hospitalet og efterfølgende blev bedt om at hvile sig.

I februar blev hun smittet med coronavirus og oplevede milde forkølelseslignende symptomer.

Dronningen har varetaget enkelte af sine pligter, efter at hun blev rask. Eksempelvis mødtes hun med Canadas premierminister, Justin Trudeau, i starten af marts.

Men 14. marts måtte hun melde afbud til et stort arrangement. Begrundelsen var ikke en specifik sygdom, men drejede sig om rejsen til og fra begivenheden.

I en udtalelse om mindehøjtideligheden fra det britiske kongehus lyder det, at medlemmer af den britiske kongefamilie deltager, men det er ikke uddybet, hvilke medlemmer af kongefamilien der er tale om.

Nyhedsbureauet AFP skriver desuden, at der er risiko for, at dronningen går glip af åbningen af det britiske parlament, der finder sted 10. maj.

Buckingham Palace har oplyst, at "dronningens deltagelse vil blive bekræftet rettidigt".

Hvis hun går glip af parlamentets åbning, er det blot tredje gang i de 70 år, hun har været regent, at hun går glip af begivenheden.

Dronning Margrethe rejser til London for at deltage i en mindehøjtidelighed for prins Philip 29. marts. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • FILE PHOTO: Britain''s Prince Philip, Prins Philip
    Prins Philip havde været ved dronning Elizabeths side i 73 år, da han døde i april sidste år. (Arkivfoto). Foto: Pool/Reuters
  • Dronningen og kronprinsen modtager Ukraines udenrigsminister, Dronning Margrethe, Dronningen, Kronprins Frederik, Kronprinsen
    Dronning Margrethe rejser til London for at deltage i en mindehøjtidelighed for prins Philip 29. marts. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde