Annonce
Bolig og livsstil

Dronningen besigtiger prins Henriks båre inden dørene åbnes

Dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankommer til castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i København. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Den kongelige familie besøger Christiansborg Slotskirke, inden dørene åbnes for offentligheden lørdag.

Dronning Margrethe, kronprinseparret, prins Joachim og prinsesse Marie ankommer til Prins Jørgens Gård, hvorfra de går ind til Christiansborg Slotskirke for at aflægge prins Henriks båre et privat besøg.

Besøget sker, inden der senere lørdag åbnes op for offentligheden, der får mulighed for at besøge kirken og vise prins Henrik en sidste respekt.

Den kongelige familie har lørdag ønsket at ankomme af Prins Jørgens Gård for at få en mere privat indgang til kirken.

Prinsen ligger castrum doloris. Det vil sige, at hans båre ligger på en forhøjning i kirken.

Det er blevet oplyst fra kongehuset, at prinsens båre er lagt på en katafalk - en forhøjning - der er overdækket med et klæde af purpur fløjl.

I kirken står officerer fra både hæren, søværnet, flyvevåbnet og Hjemmeværnet æresvagt ved prinsens båre.

Det er en gammel tradition, at officererne står vagt, når en kongelig ligger på castrum doloris.

Vagtholdene består af otte officerer, hvor én vil være chef med rang af oberst eller kommandør, mens den næstkommanderende vil være en oberstløjtnant eller kommandørkaptajn.

Desuden vil der være to majorer eller orlogskaptajner, to kaptajner eller kaptajnløjtnanter og to premierløjtnanter.

Prins Henrik sov tirsdag aften stille ind på Fredensborg Slot, efter at han tidligere på dagen var kommet hjem fra Rigshospitalet. Torsdag blev prinsens båre kørt fra Fredensborg til Amalienborg.

Fredag blev prins Henrik så kørt til Christiansborg Slotskirke. Imens fulgte kongefamilien med i biler, og de var kort inde i kirken til en mindre ceremoni.

Det er muligt for alle at se prinsen i castrum doloris fra lørdag eftermiddag klokken tre til lørdag aften klokken syv, søndag fra middag til syv om aftenen. Mandag er det muligt fra klokken 15 til klokken 19.

Prinsen skal ligge i castrum doloris indtil tirsdag, når han bliver bisat klokken 11 om formiddagen fra slotskirken. Det bliver en privat ceremoni.

Efterfølgende skal prinsen kremeres. Prinsens ønske var, at halvdelen af asken bliver spredt i de danske farvande. Den anden halvdel skal sættes ned i en urne i den private have i Fredensborg Slotshave.

Kongehuset gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at fotografere ved castrum doloris i slotskirken.

  • Kongefamilien ankommer til Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke
    Dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankommer til castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i København. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen