Annonce
Bolig og livsstil

Dronningen uden rige fylder 73 år

Dronning Anne-Marie har levet det meste af sit liv uden for Danmarks grænser, men hun deltager fra tid til anden i arrangementer herhjemme. Som her ved middag på Amalienborg i København i anledning af prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag i april i år. (Arkiv) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Eksdronning Anne-Marie har haft et begivenhedsrigt liv, som hun har levet over hele Europa. 30. august fylder hun 73 år.

Som traditionen foreskriver det, lød der 21 kanonskud den 30. august 1946.

Kort efter gik flagene til tops i de københavnske gader.

Danmark havde fået endnu en prinsesse: Anne-Marie Dagmar Ingrid.

Hun er dronning Margrethes yngste søster og kan i år fejre sin 73 års fødselsdag.

Anne-Marie var ikke mere end 13 år gammel, da hun mødte den daværende græske kronprins, Konstantin, på Fredensborg Slot.

Året efter hendes konfirmation besøgte han hende igen.

- Han havde vist set mit konfirmationsbillede og ville gerne mødes med mig, så han fandt på en eller anden undskyldning - noget med sejlsport - for at komme herop, sagde eksdronningen til Alt for damerne i 2016 om mødet med ekskong Konstantin.

- Men igen, jeg var stadig så ung, så det var bare sjovt og hyggeligt at møde ham, men der må dog alligevel have været et eller andet, for jeg kan tydeligt huske det besøg.

De to bevarede kontakten, og han friede til hende i sommeren 1962, men hendes forældre fik først besked om frieriet i 1963.

- Vi ville egentlig gerne giftes med det samme, men vi måtte vente, til jeg blev 18 år, for ellers skulle jeg have kongebrev, og det kunne der ikke blive tale om, sagde min far, fortalte Anne-Marie til Alt for damerne.

Tre uger efter at den daværende prinsesse var fyldt 18 år, giftede parret sig i 1964.

I mellemtiden var Konstantin blevet konge, så ved brylluppet blev den danske prinsesse med et til dronning af Grækenland.

Ti måneder efter brylluppet blev det unge par forældre til deres første barn - en pige, som fik navnet Alexia. Siden da fulgte børnene Pavlos, Nikolaos, Theodora og Philippos.

Efter en folkeafstemning og forfatningsændring blev det græske monarki afskaffet i 1974, og Grækenland blev til en republik.

Parret havde på det tidspunkt dog allerede forladt landet efter et militærkup i 1967, og Anne-Marie nåede derfor kun at være dronning af Grækenland i tre år.

Efter militærkuppet levede eksdronning Anne-Marie og ekskong Konstantin i mange år i eksil i Italien, Danmark og England.

I 2004 fik den græske ekskongefamilie igen lov til at bosætte sig i Grækenland, og i 2013 flyttede parret endegyldigt tilbage til landet.

Selv om Grækenland i mere end 40 år har været en republik, betegner Anne-Marie sig selv som dronning, og det samme gør den danske kongefamilie.

Da hun giftede sig med kong Konstantin, konverterede hun til den græsk-ortodokse tro og måtte derfor give afkald på sin og sine efterkommeres arveret til den danske trone.

Hendes børn er dog prinser og prinsesser af Danmark, men den titel har de arvet efter deres far, som ligesom sin kone er efterkommer af den førsteglückborgske konge, Christian IX.

  • Middag i anledning af prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag, Prinsesse Benedikte
    Dronning Anne-Marie har levet det meste af sit liv uden for Danmarks grænser, men hun deltager fra tid til anden i arrangementer herhjemme. Som her ved middag på Amalienborg i København i anledning af prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag i april i år. (Arkiv) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser