Annonce
Bolig og livsstil

Druk modtager en Oscar for Bedste Internationale Film

Skuespillere og holdet bag filmen "Druk" ser Oscar-prisoverrækkelse hos Zentropa i Filmbyen i Hvidovre. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nomadland-instruktør Cloe Zhao modtager en Oscar for Bedste Instruktør foran danske Thomas Vinterberg.

Den danske film "Druk", der er instrueret af Thomas Vinterberg, modtager prisen for Bedste Internationale Film ved oscaruddelingen natten til mandag dansk tid.

Thomas Vinterberg, der er til stede ved oscaruddelingen, som ofte regnes som filmverdens vigtigste prisuddeling, i Los Angeles, er meget beæret over prisen.

Det siger han i sin takketale ved uddelingen.

- Det her er større end alt, jeg kunne forestille mig, ud over at jeg altid har forestillet mig det her.

- Siden jeg var fem år gammel, har jeg forberedt taler på togstationer, skolen eller toilettet, og her er jeg, og det er virkeligt. Det er fantastisk, siger Thomas Vinterberg.

Han takker sin hustru, sine børn og en lang række aktører bag filmen, herunder skuespillerne.

En stor del af takketalen handler også om Vinterbergs datter Ida, der i en alder af 19 år døde få dage inde i optagelserne til filmen. Filmen og statuetten er dedikeret til hende, fortæller en tydeligt rørt Vinterberg i sin takketale.

- Vi endte med at lave denne film for hende som et monument.

- Så Ida, dette er et mirakel, som netop er sket, og du er en den del af dette mirakel. Måske har du trukket i nogle tråde på en eller anden måde. Denne her er for dig, siger han.

Det er Danmarks første statuette ved nattens oscaruddeling og den første i kategorien siden 2011, hvor Susanne Biers film "Hævnen" vandt.

De øvrige nominerede i kategorien Bedste Internationale Film var "Better Days" fra Hong Kong, "Collective" fra Rumænien, "The Man Who Sold His Skin" fra Tunesien og "Quo Vadis, Aida?" fra Bosnien-Hercegovina.

Thomas Vinterberg kommer ikke på scenen for anden gang under uddelingen.

Det står klart, efter at instruktøren af filmen "Nomadland", Chloé Zhao, modtager prisen for Bedste Instruktør. Hun er den første kvinde fra Kina til at modtage statuetten.

Vinterberg var også nomineret i kategorien.

"Druk" er flere gange tidligere blevet hædret internationalt. Således blev det til hele fire statuetter ved European Film Awards, det europæiske svar på oscaruddelingen.

I marts modtog filmen den britiske Bafta-pirs for Bedste Ikke-engelsksprogede Film.

Thomas Vinterberg med sin hustru på den røde løber inden oscaruddelingen, hvor Vinterberg har modtaget prisen for Bedste Internationale Film. Foto: Pool/Reuters
  • DRUK nomineret til to Oscars
    Skuespillere og holdet bag filmen "Druk" ser Oscar-prisoverrækkelse hos Zentropa i Filmbyen i Hvidovre. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • 93rd Academy Awards
    Thomas Vinterberg med sin hustru på den røde løber inden oscaruddelingen, hvor Vinterberg har modtaget prisen for Bedste Internationale Film. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde