Annonce
Bolig og livsstil

Efter exit i Den store bagedyst: Vidste jeg ville ryge ud

Det blev Sarah Moore-Simonsens tur til at forlade teltet i "Den store bagedyst". En exit som passede hende rigtig fint, da hun har nået alt, hvad hun ville.

Endnu en deltager har smidt forklædet i "Den store bagedyst".

Den fjerde deltager til at forlade teltet er den 32-årige it-konsulent Sarah Moore-Simonsen, som måtte se sig slået i marcipanudfordringen.

Det var særligt svært at få marcipanen til at blive pæn i hendes eksplosive mesterværk, hvor hun havde indbygget en kakaobombe.

- Jeg vidste godt, at det var mig, der ville ryge. Så det var ikke en overraskelse, da de afslørede det, siger hun.

Men det gjorde heller ikke noget, at det var hendes tur til at forlade programmet, fortæller den 32-årige mor til to.

- Jeg var egentlig helt klar til at tage hjem. Efter det fjerde afsnit synes jeg, at jeg havde fået fyldt op på min bagedystkonto, siger Sarah Moore-Simonsen.

I det femte program dystede deltagerne i marcipan.

Til dagens første udfordring skulle de lave otte tørkager med hjemmelavet marcipan. Men selv om Sarah Moore-Simonsens kager ifølge dommerne var rigtig flotte, manglede de noget smag.

I den hemmelige udfordring blev alle deltagere i teltet sat på prøve, da de skulle skabe naturtro madpakker af ren marcipan.

En udfordring, som udelukkende handlede om udseendet på de højtbelagte marcipanmadder.

Her manglede noget finesse på Sarah Moore-Simonsens udgave af marcipansmørrebrød, hvilket gav hende en femteplads i udfordringen.

Desværre nåede hun ikke helt i mål med sin eksplosive camouflagekage, da hun blev tidspresset over de mange elementer, der skulle på kagen i den sidste udfordring.

Det betød, at kagen ifølge dommerne manglede noget finesse.

- Det gik så stærk, og det var træls, at jeg var så tidspresset, siger hun.

Men selv om det ikke var muligt at nå helt i mål med den ambitiøse kage, er hun glad for, at hun bagte en kage, som hun selv synes var sjov og anderledes.

- Jeg havde godt tænkt inden, at dommerne vil gerne have en flot klassisk og enkelt marcipankage med blomster på toppen. Men det gad jeg simpelthen ikke. Det er slet ikke mig, siger hun.

Mesterværket havde hun dedikeret til sin afdøde stedbror Magnus, som led af muskelsvind og døde af et hjertestop for fem år siden.

Kagen var lige i hans ånd med både militærtema og brownie, som var hans yndlingskage.

- Jeg ved, han ville have elsket den. Men han havde nok grint af mig og sagt, at jeg bare skulle have holdt mig til at lave en simpel brownie, siger den 32-årige mor til to.

Sarah Moore-Simonsen har bagt i mange år, men det var under hendes seneste barsel for fire år siden, at det for alvor tog fat.

Det var også på det tidspunkt, at de første mennesker begyndte at opfordre hende til at deltage i "Den store bagedyst".

- Jeg har et stort kagehjerte og kan godt lide at eksperimentere og fordybe mig i bagning, og efter at flere havde fortalt mig, at jeg burde søge om at være med i bagedysten, fik jeg blod på tanden, siger hun.

Faktisk er det anden gang, at hun har søgt om at være med i DR's seerhit.

Hun søgte første gang sidste år og nåede helt til den sidste casting, men blev sorteret fra inden tv-programmerne.

- Jeg søgte igen i år, for at jeg kunne sige til mig selv, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne for at opnå drømmen om at være med i "Den store bagedyst", siger hun.

Selv om hun har haft en god oplevelse i årets udgave har hun også kunnet mærke, at det slet ikke passede hende at arbejde med så korte deadlines.

- Jeg kan godt lide at fordybe mig i at bage en kage. Så nogle gange glemte jeg helt, at jeg var med i en konkurrence, indtil Timm (Vladimir, red.) råbte en mellemtid og så blev det stressfuldt, siger hun.

Men oplevelsen i "Den store bagedyst" ville hun ikke have været foruden, og hun har bestemt ikke mistet lysten til at bage kager efter sin deltagelse i programmet.

Faktisk var hun tilbage i køkkenet allerede dagen efter, hun røg ud, da hun skulle bage en bryllupskage.

- Jeg synes simpelthen bare, det var fedt at bage igen, hvor jeg havde god tid og kunne lave, lige hvad jeg ville, hvornår jeg ville, siger hun.

Mens at Sarah Moore-Simonsen altså er ude af "Den store bagedyst", kan Thilde Wexøe Munkholm kalde sig denne uges mesterbager.

"Den store bagedyst" sendes lørdag klokken 20 på DR1 og kan også ses på DRTV. I næste afsnit skal deltagerne omdanne deres egne rejseminder til kager.

Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde