Ekskriminel Bodil-vinder: Man må tage chancer

Han har taget det, han selv kalder "en omvej i livet". Men lørdag aften beviste Roland Møller endnu en gang, at han er helt færdig med sin kriminelle fortid og i stedet rigtig godt på vej til at slå sit navn gevaldigt fast her hjemme såvel som i udlandet.

Han vandt nemlig den prestigefyldte Bodil-pris for bedste hovedrolle for sin portrættering af sergenten Carl Leopold, der får ansvaret for en gruppe unge tyske drenge, der skal rydde landminer ved den jyske vestkyst under Anden Verdenskrig i filmen "Under Sandet".

- Jeg er rigtig stolt og rigtig glad. Og glad for at jeg kan takke nogle af alle dem, der har været der gennem mine op- og nedture.

- De er stolte på mine vegne, og det er rart, at jeg kan indfri deres forventninger, siger Roland Møller, der tidligere har modtaget en Bodil for bedste birolle, efter prisuddelingen.

Men det var ganske tæt på, at Roland Møller ikke fik rollen i "Under Sandet", for der var flere - også nogle af dem, der havde investeret penge i filmen - der ikke mente, at den autodidakte skuespiller med den kriminelle fortid kunne magte rollen.

Men det mente instruktør Martin Zandvliet. og han insisterede på, at Roland Møller skulle have rollen.

- Jeg har set ham i de roller, han har spillet, og det er få mennesker, der kan stjæle lærredet på den måde. Det kræver et helt særligt talent. Og hvad enten man er uddannet eller ej, så er det ikke alle, der tiltrækker linsen.

- Jeg synes, han er et naturtalent. Det er hårdt arbejde for ham, men jeg syntes, han havde det, der skulle til, siger Martin Zandvliet, der også kunne lade sig belønne med prisen for årets bedste film ved uddelingen af filmkritikernes priser.

Selv er Roland Mølle glad for, at instruktøren turde gå imod de velmenende råd og hyre ham alligevel.

- Man kan ikke snyde publikum, og hvis man altid gør det, der føles sikkert, så imponerer man ikke nogen. Man skal tage nogle chancer, folk vil forføres og inspireres. Martin kunne se noget i mig, som jeg ikke selv kunne, siger skuespilleren.

Den beskedne fynbo lader dog ikke hæderen stige ham til hovedet:

- Jeg står jo stadig i kø i Netto i morgen, sådan er det jo i Danmark, man bliver jo ikke millionær og træerne vokser jo ikke ind i himlen, men det er et stort skulderklap og det er en motivation til at gå længere ind i faget og arbejde mere med det, siger han.

På aftenen havde han sine forældre med, og især hans mor blev meget rørt af at se sin søn, der har siddet i fængsel for vold, stå på scenen og modtage en pris, fortæller han.

- Hun græd. Hun er så stolt. Engang ringede jeg til hende og sagde, at jeg sad i arresten og skulle bruge noget tøj. Nu ringer jeg til hende og siger, at jeg har vundet en pris. Det er fantastisk, og det fortjener hun virkelig, for det er ikke min families skyld, at jeg har taget en omvej i livet, siger han.

Også tyske Louis Hoffmann fik en pris for sin birolle i filmen, der dermed blev aftenens store vinder.