Annonce
Bolig og livsstil

Energirenovering kan øge risikoen for skimmelsvamp

Skal du have lagt nyt tag, så husk at sørge for god ventilation. For selv om isolering netop har til formål at holde kulden ude, kan det betyde fugtskader og skimmelsvamp, hvis du lukker for grundigt af. (Modelfoto) Foto: Free

Et hus kan sagtens isoleres for meget - og nye energivenlige vinduer kan også føre skimmelsvamp med sig.

Planlægger du at energirenovere dit hjem med nye vinduer og isolering af taget, er det vigtigt, at du tager en række forholdsregler undervejs.

Ellers risikerer du nemlig, at du dit energivenlige hjem kommer med en ærgerlig sidegevinst i form af skimmelsvamp.

- Når man ændrer i temperaturforholdene i konstruktionen, som man gør, når man isolerer, kan det give store problemer, siger Carsten Johansen, der er faglig leder i afdelingen Bygninger og Miljø på Teknologisk Institut.

Skimmelsvamp kan udvikle sig i potentielt sundhedsskadelige mængder i fugtige miljøer.

Og hvis du isolerer dit tag forkert, vil der - når det bliver lidt køligere - på grund af stor forskel på temperaturen udenfor og indenfor, opstå fugtmæssige betingelser for skimmelsvampevækst i konstruktionen.

- Et tag kan relativt hurtigt blive overbegroet med skimmelvækst, hvis ikke det er lavet ordentligt, siger Carsten Johansen.

Her er ventilation nøgleordet. Med andre ord skal du sørge for, at der kan foregå en effektiv ventilation med udeluft på isoleringens kolde side, for ellers hober fugten sig op i den kolde del af konstruktionen.

- Hvis fugten ikke kan slippe væk, vil den kondensere - og så får man etableret et miljø, som favoriserer skimmelsvampen, forklarer Ulf Thrane, der er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.

- Man kan sagtens komme til at overisolere. Og det kan godt være, man sparer penge i energi, men det kommer til at koste på et andet parameter, tilføjer han.

Du skal også være ekstra opmærksom på ventilation, hvis du skifter gamle, utætte vinduer ud med nye.

- Gamle huse er bygget til de gamle vinduer. Så hvis man pludselig har fuldstændig tætte vinduer i et gammelt hus, kan det kræve meget mere udluftning at holde fugten ude, siger Ulf Thrane.

Er det en mulighed, kan du med fordel vælge vinduer med luftspjæld - og bruge dem aktivt, råder han.

Vil du isolere ydervæggene, skal du se nærmere på, hvilken type vægge huset har.

- Har du en hulmur, er det helt oplagt at blæse granulat derind. Det er en effektiv måde at isolere på, siger Carsten Johansen.

Men er der ikke en hulmur, skal du bruge dine penge på at isolere et andet sted end væggene, fastslår han.

Isolering på indersiden af en ydervæg - for eksempel med en forsatsvæg - er nemlig meget risikobetonet, hvis du gerne vil undgå fugt og svamp.

Isoleringen forhindrer nemlig rumvarmen i at komme ind og opvarme indersiden af ydervæggen - og det betyder, at den bliver koldere end normalt.

Bliver forskellen i rumluften og på indersiden af væggen for stor, opstår der kondensproblemer - og så er det fugtige miljø, som er guf for skimmelsvampe, skabt i et rum, du ikke har adgang til.

- Så brug i stedet pengene på at skifte døre, vinduer eller efterisolere taget, råder han.

/ritzau fokus/

  • læreplads, taglægger, håndværker
    Skal du have lagt nyt tag, så husk at sørge for god ventilation. For selv om isolering netop har til formål at holde kulden ude, kan det betyde fugtskader og skimmelsvamp, hvis du lukker for grundigt af. (Modelfoto) Foto: Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt