Annonce
Bolig og livsstil

Fejl hos mange webshops: Fortryd dit køb i et år

Fortrydelsesretten gælder ikke for flybilletter, pakkerejser, billetter til kulturarrangementer, mad, billeje, hotelophold, leje af sommerhus, varer, der er speciallavet særligt til dig, samt cd'er, dvd'er og software, hvor forseglingen er brudt. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Køber du varer på nettet, har du altid ret til at fortryde dit køb. Og din fortrydelsesret kan ende med at strække sig rigtig langt.

Har du købt et par bukser på nettet, som ikke lige sidder, som du håbede, så er du i din fulde ret til at fortryde dit køb fra en webshop inden for 14 dage. Og det gælder inden for hele EU.

Men faktisk kan den frist være endnu længere, hvis ikke sælgeren har oplyst dig om dine rettigheder.

- Man har altid mindst 14 dages fortrydelsesret, og det skal webshoppen oplyse dig om. Har den ikke gjort det, bevarer du din fortrydelsesret, indtil de oplyser dig - og så har du 14 dage derfra, fortæller forbrugerjuridisk chef Susanne Aamann fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Hvis du slet ikke modtager nogen oplysninger, så udløber fortrydelsesretten efter 12 måneder, og så har du yderligere 14 dage derefter, forklarer hun.

Europa-Kommisionen har set nærmere på 500 webbutikker, som sælger tøj, sko, møbler, husholdningsartikler og elektronik, og her viste det sig, at to ud af tre webbutikker ikke informerede forbrugeren ordentligt om deres rettigheder.

Specifikt for fortrydelsesretten manglede den information i hver fjerde tilfælde, og hver anden webshop var ikke specifik omkring tidsrammen på 14 dage.

Kravet er i henhold til Forbrugeraftaleloven, at du er blevet informeret om din fortrydelsesret på et varigt medie - altså ikke bare gemt væk på en hjemmeside, hvor der i øvrigt let kan redigeres i informationen.

- Det kan være på en mail eller et tilsvarende varigt medie. Man må ikke være i tvivl om, at forbrugerne har set det, når de køber produktet, forklarer Lars Arent, der er leder af Forbruger Europa.

- Det må ikke bare være gemt væk med småt under de vilkår og betingelser, man hakker af, fastslår han.

Reglerne for, om du må have åbnet emballagen, varierer lidt, afhængigt af hvilket produkt der er tale om. Får du et par bukser, der er pakket ind i plastik, må du gerne bryde plastikemballagen.

- Udgangspunktet er, at man godt må åbne emballagen, fordi man har ret til at prøve produktet, som var det i et prøverum, forklarer Susanne Aamann.

- Men enkelte må du ikke åbne eksempelvis en mascara eller en creme. For så kan det ikke garanteres, at du ikke har brugt produktet, tilføjer hun.

Der er tale om en konkret vurdering i forhold til produktet, og det er ifølge Susanne Aamann et felt, som Forbrugerklagenævnet behandler en del sager om.

Her er du faktisk også bedre stillet, hvis du ikke er blevet oplyst om dine rettigheder. Så kan du fortryde dit køb, selv om varen er brugt eller slidt. Du skal dog som udgangspunkt selv betale fragten.

/ritzau fokus/

  • Flertal vil tillade politiagenter i små kriminalsager
    Fortrydelsesretten gælder ikke for flybilletter, pakkerejser, billetter til kulturarrangementer, mad, billeje, hotelophold, leje af sommerhus, varer, der er speciallavet særligt til dig, samt cd'er, dvd'er og software, hvor forseglingen er brudt. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen