Feministisk hitduo på Roskilde: Folk tvivlede på vores evner

De er kendt for deres hurtige elektroniske poprytmer og iørefaldende hits, der krydres med feministiske indspark, og bag svenske Icona Pop gemmer sig også et sæt holdningsstærke unge kvinder.

Caroline Hjelt og Aino Jawo fik for alvor deres gennembrud i 2012 med nummeret "I Love It", men duoen blev dannet allerede tilbage i 2009, og i starten blev der ofte sat spørgsmålstegn ved de to unge svenskeres evner.

- Folk betvivlede konstant, om vi spillede live, fordi de troede, at vi bare var to piger, der stod oppe på scenen og ville feste. De spurgte altid, om vi nu virkelig også spillede live, og vi var sådan: "Undskyld, hvad? Ja, selvfølgelig gør vi det", siger Caroline Hjelt.

For dem er eksemplet blot et af mange på den skævhed, som, de mener, stadig præger musikbranchen, når det kommer til forskellen på mandlige og kvindelige kunstnere.

Mens flere festivaler som Roskilde Festival disse år gør tiltag for at øge ligheden inden for et bredt spektrum og i år sætter fokus på kulturel lighed, så er forskellen mellem kvindelige og mandlige musikere stadig stor, påpeger gruppen.

Derfor er det også vigtigt for duoen at understrege, at de er feminister med stort F.

- Nogle gange føles det, som om vi stadig ikke har rykket os. Vi er kommet et godt stykke vej, men vi har så lang vej tilbage. Hvis man bare ser på, hvem der står øverst på plakaterne, er det stadig meget ulige, forklarer Caroline Hjelt.

Hun gætter på, at overvægten af mænd og mandlige bands på eksempelvis festivalernes plakater ofte skyldes vane frem for valg.

- For at være helt tydelig, så elsker vi mænd, og vi vil ikke kun bookes til en festival, fordi vi er kvinder, men fordi vi er gode.

- Men det er vigtigt, at folk tør afprøve nye musikere og give dem en chance, for der er mange dygtige kvinder, som kommer frem, og de skal have det samme rum, som mændene har haft i alle disse år, siger Caroline Hjelt.

Og generelt burde musikere blive betragtet mere som musikere, frem for henholdsvis mandlige eller kvindelige musikere, forklarer Aino Jawo, som også undrer sig over mærkatet "kvindeduo".

- Vi vil ses som et band. Det handler ikke om vores køn, siger hun og tilføjer, at de med deres fokus på feminisme forhåbentlig kan inspirere unge kvinder og piger.

- Vi prøver ikke at være perfekte rollemodeller, for det kan vi ikke leve op til. Men når det kommer til, hvem vi er, og hvad vi står for, så håber vi, vi kan være inspirerende.

- Sangen "Girls Girls" er også en hyldest til den stærke kvinde og handler om, at vi kvinder skal være i stand til at føle os i live og gøre, hvad vi har lyst til uden at blive dømt for det, forklarer Caroline Hjelt.