Annonce
Bolig og livsstil

Find den smukke nytårspynt i vinterhaven og skoven

Din julepynt kan også forvandles til nytårspynt. Fjern de mest julede elementer og farver, og drop de levende lys i dekorationerne. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Du kan nemt forvandle græsser, kogler og bær til festlig pynt på nytårsbordet.

Årets fest står for døren. Og med til den festlige aften hører også et veldækket bord, der sætter stemningen fra start.

Men du behøver ikke købe dig fattig i prangende blomsteropsatser eller tarvelig plastikpynt. Faktisk kan du samle det meste ganske gratis i naturen og nemt give det en overdådig overhaling.

Her får du inspiration fra en naturvejleder og en blomsterdekoratør.

- Gå en tur i skoven, og hav nytårsbrillerne på, når du går derude, siger Lærke Haupt, som er naturvejler på Tårnby Naturskole.

- Det er oplagt at have noget strøet ud på bordet, og der er stadig nogle træer, der bærer bær, som tjørn eller røn. Dem kan man sprede ud som hyggelig konfetti på bordet.

Det varierer, hvad du kan finde i lige netop dit lokalområde. Men Lærke Haupt foreslår at kigge efter græsarter med topskud.

- Blomsten kan ligne en lille fyrværkerieksplosion, tilføjer hun.

Saml også gerne løs af kogler. Og giv dem eventuelt en omgang spraymaling eller glitter.

- Jeg tænker sølv og guld og tjubang. Så det handler bare om at se nogle af de muligheder, siger Lærke Haupt.

Dan Xavier er blomsterdekoratør, faglærer på Handelsfagskolen og vinder af Tivoli Frihedens Blomstercup 2021.

Og mens der ikke er mange friske blomster at plukke netop nu, så ser Dan Xavier det som en mulighed for at gå all-in på et vinterlandskab i borddækningen.

- Det kan næsten være endnu mere vinteragtigt end til jul, hvor man også bruger de grønne farver.

- Man kan finde grene, kogle og gråmosser i naturen. Så ville jeg samle det hele og gå grassat med en hvid og en sølvfarvet spraymaling, siger Dan Xavier.

Han foreslår at spraye nogle hvide og nogle sølv, men med spraymalingen får alle delene det samme udtryk.

- Og slut så af med et godt drys glitter, siger han.

De bare grene kan sættes i vaser og pynte rundt omkring.

- Almindeligvis skal en borddekoration gerne være lav. Men har man smalle, fine vaser, kan det være godt at tænke op i højden, for nytårsborde må gerne være mere pompøst.

- Og så længe det er smalle dekorationer, kan man sagtens tale sammen hen over bordet, tilføjer Dan Xavier.

For at give en smule liv til din nytårspynt foreslår Dan Xavier at supplere med et par friske blomster fra blomsterhandleren.

- Det bidrager med følelsen af, at der er noget i vente, siger han og fortsætter:

- Men jeg ville blive i det frostede naturlige vinterlandskab. Så jeg kunne finde på at vælge hvide amaryllis eller hvide roser.

Hvis du synes, det er svært at få dine blomster til at se ud af noget, så har Dan Xavier et fif fra de professionelle.

- Et virkelig godt gammeldags trick til at spare lidt og få mest muligt ud af blomsterne er, at man fylder vasen op med bare grene. De kan være spraymalede, men klip dem af, så de ikke er højere end vasen.

- Så stikker du blomster ned mellem grenene, og så ser det ud af meget mere. Man kommer virkelig langt med bare tre-fire stykker, for grenene gør, at man har noget at arrangere imellem, så blomsterne ikke står direkte op ad hinanden, siger han.

/ritzau fokus/

Hvis du hellere vil bruge nytårsbudgettet på mad og champagne, kan du snildt plukke dekorationerne selv. (Arkivfoto). Foto: François Nascimbeni/Ritzau Scanpix
Du må samle løs af alt fra kviste til bær i de offentlige skove. Men det er en god tommelfingerregel - og god stil - at holde sig til at plukke, hvad der kan være i en pose. Så er der også noget til de næste skovgæster. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Juleborde, Borddækning
    Din julepynt kan også forvandles til nytårspynt. Fjern de mest julede elementer og farver, og drop de levende lys i dekorationerne. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
  • FILES-BRITAIN-DRINK-BUDGET-CHAMPAGNE
    Hvis du hellere vil bruge nytårsbudgettet på mad og champagne, kan du snildt plukke dekorationerne selv. (Arkivfoto). Foto: François Nascimbeni/Ritzau Scanpix
  • Snesituationen i Aalborg torsdag morgen og formiddag
    Du må samle løs af alt fra kviste til bær i de offentlige skove. Men det er en god tommelfingerregel - og god stil - at holde sig til at plukke, hvad der kan være i en pose. Så er der også noget til de næste skovgæster. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år