Annonce
Bolig og livsstil

Forfatter til DR's julekalender: Vi skal tage børn alvorligt

Peter Gornstein er hovedforfatter og konceptuerende instruktør på DR's julekalender "Theo og den magiske talisman". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Manden bag "Theo og den magiske talisman" håber, at forældre vil tale med deres børn om både liv og død.

Da hovedforfatter bag DR's "Theo og den magiske talisman" Peter Gornstein satte sig ved computeren for at skrive en børnejulekalender, var det med et klart mål.

Han ville skrive en fortælling, der taler til børn i øjenhøjde, og som ikke nødvendigvis er letfordøjelig eller fyldt med jubelglade nisser.

Men nærmere en fortælling, der kan hjælpe børn med at sætte ord på deres tanker om livets store spørgsmål, heriblandt også om døden.

Det er blevet til historien om drengen Theo, som går i sjette klasse og kun har én eneste ven i verden, nemlig hans morfar, Harald.

Da morfaren kort før jul falder om, rejser Theo til den magiske verden, Thannanaya, sammen med den nye pige i klassen, Simone, for at redde sin morfar fra at dø.

- Døden er ét tema, men julekalenderen handler også om venskab, håb, sorg, kærlighed og det at holde sammen som familie i medgang og modgang. Den spænder over mange temaer, som jeg ved, er vigtige for både børn og voksne, siger Peter Gornstein.

Han har selv tre børn i alderen 7 til 15 år, og nogle af scenerne i julekalenderen er baseret på samtaler, som Peter Gornstein har haft med sine egne børn.

- Jeg synes, det er vigtigt, at man tør møde børn i øjenhøjde og tage alvorligt, at børn bokser med de samme tanker og følelser, som voksne gør, siger Peter Gornstein.

- Min erfaring med børn er, at man helst skal sige tingene, som de er. Børn er knivskarpe, og de forstår godt, når man pakker ting ind i vat, siger han.

I julekalenderen rejser Theo til det magiske naturrige, Thannanaya, som de døende skal rejse igennem for at blive klar til at sige farvel til livet.

På deres rejse bliver de døende hjulpet af Thannanayas vogtere, som er en blanding af overnaturlige væsner og stammefolk.

Mens Peter Gornstein skrev og opfandt fortællingen om Theo og Thannanaya, var han inspireret af Astrid Lindgrens bøger om Brødrene Løvehjerte og Ronja Røverdatter samt fortællingerne om Narnia og Harry Potter.

Men han har også læst Joseph Campbells bøger om mytologi og gamle folkeviser af Svend Grundtvig. Han kalder "Theo og den magiske talisman" for et moderne folkeeventyr.

- Jeg synes, folkeeventyr er enormt vigtige. De opstod blandt andet, fordi de skulle forklare børn og unge, hvad meningen med livet er, og hvad det er for en rejse, de skal ud på, siger Peter Gornstein.

- I gamle dage startede historien med, at den unge fik tre stykker smørrebrød i vadsækken og drog til landevejs. "Theo og den magiske talisman" er en moderne genfortolkning af den samme type rejse, som man skal ud på, og som går igen i alle menneskers mytologi, siger han.

Foruden en god fortælling om en vigtig rejse håber manuskriptforfatteren, at julekalenderen vil give børn og voksne noget at tænke over og inspirere dem til at tale om de ting, der fylder.

- Hvis jeg kan være med til at give børn og forældre et fælles sprog om livets store temaer, så synes jeg, at jeg er kommet rigtig godt i mål, siger han.

"Theo og den magiske talisman" sendes på DR1 hver dag klokken 19.30.

I de bærende roller ses blandt andre Kian Lawson-Khalili, Safina Coster-Waldau, Bjarne Henriksen, Maria Rossing og Jens Jacob Tychsen.

  • DR holder pressemøde om årets julekalender
    Peter Gornstein er hovedforfatter og konceptuerende instruktør på DR's julekalender "Theo og den magiske talisman". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Trafik

Spærret totalt: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle