Annonce
Bolig og livsstil

Forlæng elkedlens liv: Så ofte bør du rengøre den

Din kaffemaskine samt elkedel skal afkalkes jævnligt, hvis du vil undgå kalk og sikre, at din maskine lever længere samt arbejder hurtigere. Det oplyser Fobrugerrådet Tænk. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvor meget du bruger elkedlen, har også betydning for, hvor ofte du bør afkalke den.

Vi laver kaffe og te på hjemmekontorerne som aldrig før, og det har sat mange elkedler på overarbejde.

Men er du træt af at koge vand fra en elkedel fyldt med hvide kalkflager, så kan en kontinuerlig afkalkning på det rette tidspunkt få dem til at forsvinde og være med til at sikre, at du ikke skal ud og investere i en ny kedel foreløbig.

- Hvis man ikke afkalker sin elkedel jævnligt, vil der komme kalkaflejringer, fordi vi har enormt meget kalk i det danske drikkevand, siger Ann-Alicia Thunbo Ilskov, der er en af forfatterne bag hjemmesiden www.husmoderen.dk og bogen "Hold da helt hus".

Udover at fjerne kalk kan du ved at afkalke elkedlen også forlænge dens levetid, vurderer Forbrugerrådet Tænk.

Men hvor ofte du skal gøre det, afhænger dog af, hvor tit du bruger den, og her kan altså være en forskel, hvis dine daglige kopper kaffe pludselig bliver indtaget derhjemme i stedet for på kontoret.

- For nogle vil det være en gang om ugen, mens andre kan nøjes med en gange om måneden, forklarer Ann-Alicia Thunbo Ilskov.

- Bruger man sin elkedel syv gange i løbet af en dag, så kan det godt være, man skal afkalke den hver fredag, fortsætter hun.

Du ved, det er tid til en afkalkning, når du spotter de første kalkaflejringer. Begynd med at fjerne det løstsiddende kalk i elkedlen med en opvaskebørste.

Fyld herefter elkedlen halvt op med lagereddike og halvt op med vand. Sæt blandingen til at koge, og lad den stå i cirka en time. Herefter skrubber du den ren med en svamp og koger elkedlen igennem med rent vand to gange.

- Hvis man bare ikke kan skrubbe den ren med lagereddike, så kan man bruge eddikesyre, siger Ann-Alicia Thunbo Ilskov.

Mens Videncentret Bolius anbefaler, at blandingen består af fire deciliter vand og en deciliter eddikesyre, så råder Ann-Alicia Thunbo Ilskov til, at du fylder elkedlen halvt op med eddikesyre og halvt op med vand.

Herefter koger du det op og lader det stå så længe som muligt. Dog gerne mere end en time. Til sidst kan du hælde blandingen ud og skrubbe elkedlen ren med en svamp.

- Man skal undgå at indånde de kraftige dampe og huske at bruge handsker, da huden ikke har godt af syren, tilføjer Ann-Alicia Thunbo Ilskov.

Husk desuden at tømme elkedlen for vand, hver gang du ikke bruger den, da det ligeledes kan have betydning for, hvor hurtigt din elkedel kalker til.

Glemmer du at afkalke elkedlen, så sker der dog ikke noget ved at lade de små flager ligge.

- Der er ikke noget farligt ved kalken, men det kan se grimt ud og dermed være til gene for forbrugeren, siger Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU.

Faktisk er det helt naturligt, fordi der, alt efter hvor i Danmark du bor, er større eller mindre mængder kalk i det vand, der kommer ud af vandhanen.

Bor du i et område, hvor drikkevandet er hårdt, har det et højt kalkindhold, hvilket kan forværre genen.

/ritzau fokus/

  • Nespresso maskine og elkoger
    Din kaffemaskine samt elkedel skal afkalkes jævnligt, hvis du vil undgå kalk og sikre, at din maskine lever længere samt arbejder hurtigere. Det oplyser Fobrugerrådet Tænk. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år