Annonce
Bolig og livsstil

Forsinket på rejsen: Det kan du få i kompensation

Er dit tog forsinket i mere end 30 minutter, er det muligt at få erstatning som følge af den såkaldte rejsegaranti. Læs mere her. Foto: Colourbox

Der findes mange forskellige regler for rejsegaranti, når du rejser med enten bus, tog eller metro. Bliv klogere på alle dine rettigheder for erstatning her.

Intet kan ødelægge en dag mere end et forsinket tog eller en forsinket bus, men det er de færreste, der er klar over, at du kan få erstatning, hvis ikke du når din destination til tiden.

Ifølge en undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk har lavet, ved kun halvdelen af passagererne, at de har mulighed for rejsegaranti ved forsinkelser over et bestemt tidsinterval.

Det skal flere passagerer gerne blive klar over, lyder det fra Asta Ostrowski, der er seniorrådgiver for transport hos Forbrugerrådet Tænk.

Reglerne omkring rejsegaranti kan dog være uoverskuelige, fortæller hun.

- Hvert selskab har hver deres rejsegarantiordning, og der er en udfordring, synes vi, fordi det kan være svært at finde ud af, hvilken rejsegaranti man har.

- Rejsegarantien gælder nemlig kun for én rejseform, men vi så gerne, at der dels var en sammenhængende rejsegaranti på tværs af transportformerne, siger Asta Ostrowski.

For at undgå forvirring har vi med informationer fra Forbrugerrådet Tænk samlet rejsegarantireglerne fra alle selskaberne i dette overblik:

* DSB - S-tog og fjern- og regionaltog

Rejser du med kontantbillet, klippekort, rejsekort, ungdomskort, årskort, erhvervskort eller pendlerkort, er du dækket af DSB's Basis Rejsegaranti.

Som pendler kan du også tilmelde dig Pendler Rejsegaranti, hvor du får penge ind på den konto helt automatisk, hvis toget ikke er rettidigt.

Passagerer opnår først erstatning, hvis toget er minimum 30 minutter forsinket målt i forhold til ankomsttidspunktet.

Du kan enten få en erstatningsbillet til samme strækning, eller du kan få kontant kompensation.

Ved 30 minutter forsinkelse kompenseres 25 procent af billettens pris, 60 minutter er det 50 procent, 90 minutter er det 75 procent og 120 minutter er det 100 procent af regningen.

* Arriva

Rejser du med kontantbillet, rejsekort eller klippekort, er du dækket af Arrivas Basis Rejsegaranti ved forsinkelser på mere end 30 minutter målt i forhold til ankomsttidspunktet.

Har du pendlerkort, periodekort eller ungdomskort, kan du tilmelde dig Arrivas Pendler Rejsegaranti.

Du kan enten få en rejsegarantibillet til den strækning, hvor du oplever forsinkelsen, eller du kan få økonomisk kompensation. Garantien gælder også for Arrivas og DSB's tog i forbindelse med kombinerede rejser.

* Metroselskabet

Er metroen meldt 30 minutter eller mere forsinket, kan du tage en taxa på Metroselskabets regning.

Metroselskabet dækker regninger på op til 200 kroner fra en metrostation og frem til destinationen.

* Movia, Midttrafik, Sydtrafik, FynBus, Nordjyllands Trafikselskab og Bornholms Trafikselskab

For alle disse busselskaber gælder samme regler om, at garantien først træder i kraft, hvis bussen er mere end 20 minutter forsinket.

Hvis en bus kører forbi stoppestedet uden at stoppe, og der er 20 minutter til næste afgang, gælder garantien også.

Til gengæld har hvert selskab hver sin garantiordning:

- Movia: Dækker taxaregningen til det planlagte stoppested på op til 300 kroner.

- FynBus: Dækker regningen til en taxa til den del af rejsen, som du skulle have rejst med FynBus.

- Midttrafik, Sydtrafik og Nordjyllands Trafikselskab: Dækker udgifter til taxa eller privatbil i rejser på op til 50 kilometer. Passageren skal selv lægge ud for udgifterne. Ved privat bilkørsel beregnes kompensationen ud fra statens kilometertakst.

- Bornholms Trafikselskab: Dækker taxaregningen til det planlagte stoppested med fradrag fra selskabets kontanttakst for den pågældende strækning. Har du et gyldigt abonnementskort og vedhæfter en kopi, forsvinder fradraget.

Læs mere her: http://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/kend-din-rejsetidsgaranti

Fakta: Vær opmærksom på dette:

- Har du et pendlerkort, er det sandsynligt, at du selv skal tilmelde dig en rejsegarantiordning for pendlere. Visse selskaber tilmelder dig ikke automatisk.

- Hvert selskab har hver sin rejsegarantiordning. Skifter du derfor fra tog til bus, kan der være forskellige erstatningsregler.

- Er din bus mere end 20 minutter forsinket, kan du tage en taxa på selskabets regning. Vær dog opmærksom på, at selskaberne har hver sine regler for erstatning.

Kilde: Asta Ostrowski, Forbrugerrådet Tænk.

  • DSB tog
    Er dit tog forsinket i mere end 30 minutter, er det muligt at få erstatning som følge af den såkaldte rejsegaranti. Læs mere her. Foto: Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år