Annonce
Bolig og livsstil

Forskudsferie og indefrysning: Forstå den nye ferielov

Planlægger du en tur til varmere breddegrader i efterårsferien 2020, så bør du overveje at gemme nogle feriedage, som du kan overføre. Den nye ferielov, som træder i kraft 1. september 2020, betyder nemlig, at ferieregnskabet nulstilles og et sprit nyt systen med samtidighedsferie begynder. Så hvis du ikke har feriedage i banken, kan du ikke nå at samle en uges ferie op inden efterårsferien. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Ny ferielov betyder ændret optjening og en ny feriekalender - og overgangsreglerne er allerede sat i spil. Her er, hvad de nye ferieregler betyder for dig.

Vi optjener feriedage i ét kalenderår, afvikler ferien i næste år - og som en joker oveni kommer den sjette ferieuge.

Den nuværende ferielov kan være forvirrende i sig selv. Men 1. september 2020 bliver den byttet ud med en ny ferielov - og allerede nu er et sæt overgangsregler i spil.

Her er, hvad du skal vide om den nye ordning.

Overgangsreglerne betyder, at din ferie-optjeningsperiode bliver forkortet i år, forklarer Peter Salling Petersen, der er chefkonsulent hos fagforeningen Djøf.

- I år optjener vi kun ferie fra januar og indtil 31. august - altså i otte måneder, forklarer han.

Hvis du normalt optjener fem ugers ferie - altså 25 dage - på et år, betyder overgangsreglerne, at du kun optjener 16,7 feriedage eller lige knap 3,5 uge.

Derefter følger en indefrysningsperiode, som starter 1. september 2019 og varer et år. Og her træder den nye ferielov så i kraft.

Med den optjener du ferie, samtidig med at du kan bruge den, forklarer Helle Sønderskov Sørensen, der er juridisk konsulent hos fagforeningen 3F.

Det kaldes "samtidighedsferie" og kommer især til at gavne dem, som er nyuddannede eller har været på dagpenge, og som derfor ikke har sparet ferie op.

Indefrysningsperioden - altså det år, hvor du ikke optjener ferie - er indført, for at vi ikke lige pludselig skal stå med alt for meget opsparet ferie, forklarer Helle Sønderskov Sørensen.

- Helt overordnet har man indført den, så man ikke lige pludselig på ét år har, hvad der svarer til 50 feriedage. Det har man løst ved, at man indefryser 25 feriedage, som så bliver udbetalt, når man går på pension, forklarer hun.

Med andre ord starter du fra 2020 hver september med nul feriedage i sparegrisen.

- Det er meget anderledes end i dag. Man skal vænne sig til, at man ikke bare har 25 dage og kan planlægge at tage til Bali i november, siger Peter Salling Petersen.

En undtagelse er dog, hvis du har overført opsparet ferie fra sidste år, forklarer han.

Eller hvis din arbejdsgiver lader dig udnytte den tredje markante ændring, som følger med den nye ferielov - at du får mulighed for at sælge skindet, før bjørnen er skudt.

Fra 1. september 2020 får du nemlig mulighed for at aftale med din arbejdsgiver, at du kan holde betalt ferie på forskud, forklarer Peter Salling Petersen.

- Så hvis du ikke har nået at optjene nok feriedage til at holde ferien for, kan du spørge arbejdsgiveren, om du kan få ferien på forskud, siger han.

Arbejdsgiveren ender nemlig ikke med håret i postkassen, hvis du efterfølgende siger op. Så må arbejdsgiveren nemlig modregne de brugte feriedage i din løn, forklarer han.

/ritzau fokus/

  • Thailand
    Planlægger du en tur til varmere breddegrader i efterårsferien 2020, så bør du overveje at gemme nogle feriedage, som du kan overføre. Den nye ferielov, som træder i kraft 1. september 2020, betyder nemlig, at ferieregnskabet nulstilles og et sprit nyt systen med samtidighedsferie begynder. Så hvis du ikke har feriedage i banken, kan du ikke nå at samle en uges ferie op inden efterårsferien. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale