Annonce
Bolig og livsstil

Fraværende familie var i konfirmand Christians tanker

Dagens konfirmand. Prins Christian blev lørdag formiddag konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Bagefter mødte han pressen til fotografering. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Det er ærgerligt at skulle undvære en del af familien på konfirmationsdagen, siger prins Christian.

Endelig skete det. Med et års forsinkelse er prins Christian blevet konfirmeret.

Konfirmationen skulle have fundet sted sidste forår, men på grund af coronapandemien blev den udskudt.

Lørdag oprandt så den store dag i Fredensborg Slotskirke.

Efter den kirkelige handling, som kongelig konfessionarius Henrik Wigh-Poulsen stod for, møder konfirmanden og hans familie pressen foran Havesalen på Fredensborg Slot.

Prinsen fortæller, at det selvfølgelig er ærgerligt, at familien, der bor i udlandet, ikke kan være med på grund af rejserestriktionerne.

- Men sådan er det. De er i vores hjerter og tanker, siger han og nævner blandt andet sin morfar, John Donaldson, der bor i England.

På vej ned ad trappen giver han sin farmor, dronningen, en hjælpende hånd. Hun stiller ligesom forældrene, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik, og de tre yngre søskende, Isabella, Josephine og Vincent, op til fotografering.

Bagefter fortsætter familien til Kancellihuset, hvor prinsen skal fejres med en frokost.

På grund af forsamlingsloftet er der kun inviteret 25 gæster. Blandt dem skuespiller Ellen Hillingsø, ligesom klassekammerater fra skolen i Hellerup er med.

Rejserestriktionerne betyder, at kun én af de otte faddere, prinsen fik ved sin dåb 21. januar 2006, kan deltage.

Det er kronprins Frederiks ven fra tiden i frømandskorpset Jeppe Handwerk, mens de øvrige syv er udlændinge eller bor i udlandet.

Det gælder blandt andre prins Joachim, kronprinsesse Victoria fra Sverige, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit fra Norge og kronprinsesse Marys søster Jane Stephens fra Australien.

Prins Christian må også undvære prins Joachims to yngste børn, prins Henrik og prinsesse Athene, mens de to ældste, prins Nikolai og prins Felix er med.

Udsættelsen af konfirmationen betyder, at prinsen er nået at blive 15 år. Til sammenligning var kronprins Frederik lige fyldt 13 år, da han blev konfirmeret i samme kirke i 1981.

Når dagens konfirmand, der i øvrigt er vokset sine forældre over hovedet, er nået at blive så "gammel", så skyldes det, ud over coronaen, at elever i Gentofte Kommune, hvor han går i skole, først konfirmeres i 8. klasse.

Mange andre steder i landet sker det i 7. klasse.

Med udskydelsen betyder det, at prinsen nu går i 9. klasse, og dermed afslutter sin folkeskole om en måneds tid.

Da den kirkelige handling var slut, trådte konfirmanden og hans familie ud på trappen foran Havesalen på Fredensborg Slot. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix) Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
  • Prins Christian konfirmeres i Fredensborg Slotskirke, Prins Christian
    Dagens konfirmand. Prins Christian blev lørdag formiddag konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Bagefter mødte han pressen til fotografering. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
  • Prins Christian konfirmeres i Fredensborg Slotskirke, Prins Christian
    Da den kirkelige handling var slut, trådte konfirmanden og hans familie ud på trappen foran Havesalen på Fredensborg Slot. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix) Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing