Annonce
Bolig og livsstil

Gnaver skoen? Sådan undgår du at få vabler

Hold øje med, om du glider frem og tilbage i skoen, eller om skoen klemmer for meget om din fod. I begge tilfælde kan du få vabler, fordi der kan opstå en gnidning eller friktion mod huden. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Får du vabler på fødderne, kan det være alt fra strømper og sko til din fodpleje, du skal have fokus på. Farmaceut guider dig til, hvordan du undgår vabler.

Et par nye sko kan blive ganske irriterende at træde ned i, hvis de ikke passer, men i stedet gnaver på foden, ligesom enhver løbe- eller vandretur kan blive ødelagt af vabler på fødderne.

Vablerne opstår, når der sker gnidning eller friktion på huden. Det er væske fra vævet, som lækker fra et skadet område og samler sig under et ydre hudområde.

Men der er råd at hente, hvis man vil undgå at få vabler, når man hopper i skoene, fortæller Stine Fabricius, der er farmaceut og sundhedsfaglig konsulent i Danmarks Apotekerforening.

Hav især fokus på størrelsen af dine sko, og hvilke strømper du har på.

- Vablerne kan komme af mange forskellige årsager. Det kan være sko, der ikke passer, eller strømper, der generer.

- Skoene skal passe i størrelsen, det er det første. De skal ikke klemme eller genere. Og så kan man også kigge på, hvad det er for nogle strømper, man har på. Brug gerne strømper i naturmaterialer, og som ikke har hårde sømme og kanter, siger Stine Fabricius.

Hun afviser myten om, at sko skal gås til og godt må stramme i begyndelsen.

- Du skal købe sko, der passer til din fod i butikken, siger Stine Fabricius.

I en for stor sko kan du skøjte rundt, så der opstår friktion og en vabel, og i en for lille sko kommer der et tryk på foden.

Men også din generelle pleje af dine fødder kan spille ind. Hun råder til, at man passer på sine fødder, som man passer resten af kroppen.

- Man glemmer nogle gange fødderne, fordi man ikke mærker så meget til dem, når det går godt. Men der skal faktisk ikke så meget til at gøre en forskel for føddernes velvære.

- Tag hånd om fødderne. Vask dem dagligt og tør dem grundigt. Hold huden i god stand med en fugtighedscreme, men smør det ikke ind mellem tæerne.

- Motioner også gerne fødderne dagligt ved at krumme og sprede tæerne og vippe fødderne op og ned. Og når du klipper negle på fødderne, så klip dem altid lige over, siger Stine Fabricius.

Er du så uheldig, at vablen allerede er opstået, er det allerbedst at lade den være. Du kan dog sætte et plaster på. På den måde beskytter du området, hvor friktionen er opstået.

Man bør lade den være, fordi huden over væsken giver en naturlig barriere, der beskytter mod bakterier. Når du lukker op for vablen, åbner du også for en mulig infektion.

- Men har du ondt, kan du godt tømme den. Det skal man gøre med en steril nål. Typisk sidder den løse hud så over området, og det skal man altså lade sidde, fordi du blotter området, hvis du fjerner det.

/ritzau fokus/

  • Vabler
    Hold øje med, om du glider frem og tilbage i skoen, eller om skoen klemmer for meget om din fod. I begge tilfælde kan du få vabler, fordi der kan opstå en gnidning eller friktion mod huden. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle