Annonce
Bolig og livsstil

Grandprix-felt pudser nerverne af med armbøjninger og One Direction

22-årige Tanne Balcells fra duoen Ben & Tan forsøger at dulme grandprixnerverne ved at høre One Direction på repeat. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Nerverne er begyndt at sidde uden på tøjet for de ti artister i Dansk Melodi Grand Prix.

Når der lørdag aften bliver afholdt Dansk Melodi Grand Prix i Royal Arena i København, bliver det et væsentligt andet show end først planlagt.

På grund af coronavirus og risikoen for smittespredning afholdes grandprixet nemlig uden publikum, men de ti artister skal fortsat optræde for tusindvis af tv-seere.

Og nerverne er begyndt at melde sig.

Det kan Tanne Balcells skrive under på. Hun stiller op i grandprixet med makkeren Benjamin Rosenbohm i gruppen Ben & Tan.

- Jeg ved, at jeg kommer til at være et nervevrag lørdag aften, siger den 22-årige sangerinde, som tidligere har deltaget i "X Factor" som en del af Oh Lands pigegruppe Echo.

- I "X Factor" var jeg aldrig nervøs eller mærkede min krop ryste, men de sidste to gange, vi har sunget vores sang, har jeg rystet så meget, at jeg slet ikke kunne kontrollere det, siger hun.

Derfor har hun lagt en plan for, hvordan hun finder ro inden det store show.

- Jeg har aftalt med min sangcoach, at jeg skal høre One Direction-sange og danse rundt, for det gør mig i godt humør. Jeg var rigtig stor One Direction-fan, da jeg var yngre.

For aarhusianeren Benjamin Kissi, som stiller op med sangen "Faith", hjælper det at flytte fokus fra hovedet ned i kroppen for at dulme nerverne.

- Jeg prøver at kombinere meditation med høj-intensitetstræning, for eksempel en hurtig spurt eller armbøjninger. Så kommer man ligesom i gang, og kroppen bruger tid og energi på noget andet, så tankemylderet forsvinder, siger han.

Maja Rudolph fra gruppen Maja og de sarte sjæle, som stiller op med "Den eneste goth i Vejle", bruger den stik modsatte taktik. Hun fokuserer på at slappe så meget af som muligt.

- For mig hjælper det, hvis jeg slet ikke har noget på skemaet et par dage op til, men virkelig kan tage det med ro, lave noget, jeg godt kan lide, og lytte til sangen mange gange. Vi har nogle ting på programmet op til showet, men i hullerne vil jeg prøve at slappe af eller gå en tur, så jeg lige falder lidt ned, siger hun.

23-årige Sander Sanchez' taktik er at bære ting på kroppen, som minder ham om folk, han holder af. Han går med adskillige halskæder og øreringe samt fingerringe på de fleste fingre.

- Mine smykker giver mig ro. Jeg har fået eller købt mange af dem sammen med venner og familie, så på den måde har jeg dem altid med mig. Nogle af smykkerne har jeg haft, siden jeg var 12-13 år gammel, så de hjælper mig til at finde ro, siger han.

Når 28-årige Kenny Duerlund, som stiller op med sangen "Forget It All", skal dulme nerverne, prøver han at undgå at blæse grandprix-oplevelsen for stort op i sit hoved.

- Jeg har gået og øvet mig lidt hjemme i køkkenet og talt med mine venner om showet. Men når jeg tænker på det, tænker jeg ikke, at jeg skal lave melodigrandprix for 1,6 millioner tv-seere. Jeg tænker, at jeg skal ind og synge en sang. Jeg prøver at gøre verden omkring det lille. Ellers bliver jeg freaket ud. Det handler om at holde det småt, selv om det er kæmpestort, siger han.

Dansk Melodi Grand Prix afholdes lørdag i Royal Arena i København og sendes live på DR1 fra klokken 20.00.

  • Meet and Greet med værter og artister til Melodi Grand Prix
    22-årige Tanne Balcells fra duoen Ben & Tan forsøger at dulme grandprixnerverne ved at høre One Direction på repeat. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission