Annonce
Bolig og livsstil

Greta Thunberg pryder Vogue-forside og kritiserer modeindustri

Greta Thunberg har i tre år været en fremtrædende stemme i kampen mod klimaforandringer. (Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters

- Modeindustrien er en stor bidragsyder til klimakrisen, siger Greta Thunberg, aktivist og model for Vogue.

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er på forsiden af den første udgave af det nye modemagasin Vogue Scandinavia.

Her benytter den 18-årige aktivist lejligheden til at kritisere modebranchen.

Thunberg har selv offentliggjort et billedet af forsiden på sin Intagram-konto, og det er i den forbindelse, at hun retter kritikken mod modebranchen.

- Modeindustrien er en stor bidragsyder til klimakrisen og den miljømæssige krise. For slet ikke at tale om dens indvirkning på utallige arbejdere og lokalsamfund, der bliver udnyttet rundt om i verden, for at nogen kan nyde moden, der er i hurtig forandring, skriver hun i et opslag.

Thunberg advarer videre om, at kampagner, hvor tøj- og modevirksomheder bruger store summer på at præsentere sig selv som blandt andet bæredygtige, klimaneutrale og etiske i bund og grund er såkaldt "greenwashing". Det betyder at foregive at gøre noget for miljøet.

Ifølge den svenske avis Expressen skriver modemagasinet i en pressemeddelelse, at Greta Thunberg deler magasinets værdier om bæredygtig livsstil og beskyttelse af miljøet.

Magasinet skriver videre, at det tøj, Thunberg poserer i på forsidebilledet, er lavet af bæredygtige genbrugsmaterialer.

- Du kan ikke masseproducere mode eller forbruge "bæredygtigt", som verden er skabt i dag. Dette er en af mange grunde til, at vi har brug for et systemskifte, skriver Thunberg videre i opslaget.

Greta Thunberg blev i 2019 kåret som Årets Person af det amerikanske nyhedsmagasin Time for at føre an i kampen mod klimaforandringer.

Hun har i tre år været en fremtrædende stemme i kampen mod klimaforandringer. Hun indledte sine protester, da hun i august 2018 blev væk fra skole og demonstrerede foran Riksdagen i Sveriges hovedstad.

Siden da har hun været fast inventar ved de globale klimakonferencer.

  • FILE PHOTO: Thunberg attends Fridays for Future (FFF) protest in Stockholm
    Greta Thunberg har i tre år været en fremtrædende stemme i kampen mod klimaforandringer. (Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år