Annonce
Bolig og livsstil

Grøn grillguide til vegetariske alternativer

Kød rummer umamismag, men det kan man selv tilsætte de vegetariske alternativer i form af tomatpuré, bouillon, soja, tamari, balsamico, miso og barbecuesovs blandt mange flere ingredienser. Foto: Bent K Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der findes mange grønne alternativer til grillpølsen og bøfferne. De skal bare tilberedes en smule anderledes end kød og gerne tilsættes umamismag.

Der findes flere og flere plantebaserede alternativer til kød, og efterhånden er der også kommet grønne udgaver af bøffer og grillpølser på hylderne.

Det kræver bare et lidt andet håndelag at grille de plantebaserede alternativer, for modsat eksempelvis bøffer af oksekød, som skal have kort tid på grillen for at bevare saft og kraft, bør de grønne udgaver gennemtilberedes, så man ikke efterlades med en fersk fornemmelse.

Det fortæller kogebogsforfatter Maria Engbjerg, der udvikler plantebaserede opskrifter, som hun også deler på sin blog, Vanløse Blues.

- Jeg har bedst erfaring med at forbage tingene i ovnen, så de bliver mere faste i strukturen, inden de smides på grillen, siger hun og fortsætter:

- Giv det derefter noget olie eller marinade, som du også ville gøre med kød, inden du lægger det på. Fordi alternativerne ikke har samme struktur som kød, så er det ikke alt, som måske egner sig til at komme direkte på grillen. Det kan i stedet lægges i en grillbakke, et fad eller på et stykke stanniol, siger Maria Engbjerg.

Udfordringen ved at grille især plantebaserede bøffer er, at nogle af dem kan klistre på risten og falde fra hinanden, tilføjer generalsekretæren hos Dansk Vegetarisk Forening, Rune-Christoffer Dragsdahl.

- Overordnet set kan man tjekke ingredienslisten. Er der æg, æggepulver, kartoffel, kikærtevand, hørfrø- eller chiafrøskum, som er en slags æggehvide-erstatning, i, så er der størst sandsynlighed for, at det hænger sammen, siger han og tilføjer:

- Der findes et produkt på dåse af jordnødder, som kan skæres ud til nogle bøffer, og de er et sikkert valg. De kan sagtens grilles og falder absolut ikke fra hinanden, tipper Rune-Christoffer Dragsdahl.

Kød er blandt de råvarer, der rummer umami, som sammen med sødt, salt, bittert og surt udgør de fem grundsmage.

Selv om man griller vegetariske alternativer, kan man sagtens tilsætte umamismagen der.

- Kød smager selvfølgelig af noget, men tit handler det også om, hvad vi tilfører af smag, især når vi laver det på grillen. Der er det jo den brændte, røgede smag, man går efter, og den smag kan man også sagtens få frem i en plantebøf, siger Maria Engbjerg.

- Man kan smøre med tomatpuré, bouillon, soja, tamari, balsamico, miso og barbecuesovs eller tilføre røget paprika, tipper hun.

Generelt skal plantebaserede alternativer have lidt længere tid over gløderne end kød.

- En bøf af råt kød skal nærmest lige kysse grillen, før den er færdig. Alternativerne skal have længere tid, siger Maria Engbjerg og fortsætter:

- Alternativerne kan heller ikke tåle lige så høj varme og skal helst ligge ude i kanten. Ellers får de den megasprøde stegeskorpe, men ikke rigtig noget tilberedning i midten - det er jo det, man ønsker med kød, men ikke altid med alternativerne.

Fakta: Vejledende grilltider for plantebaserede alternativer

- Farsbaserede bøffer skal cirka have fem-seks minutter på hver side.

- Plantebøffer skal have cirka et par minutter.

- Bøfferne skal forbages i ovnen ved 200 grader og have 10 minutter på begge sider.

- Læg plantebaserede pølser af soja og tofu i kanten af grillen, indtil de er gyldne.

- Tofu bør marineres dagen før for at få den bedste smag frem. Tofu skal grilles tre-fire minutter på alle sider.

- Der er ikke forskel på, om man griller på kul-, gas- eller engangsgrill. Temperaturen er nemmere at styre på gasgrillen, mens kulgrillen giver den bedste grillsmag.

Kilde: Maria Engbjerg.

/ritzau fokus/

  • KUGLEGRILL GRILL
    Kød rummer umamismag, men det kan man selv tilsætte de vegetariske alternativer i form af tomatpuré, bouillon, soja, tamari, balsamico, miso og barbecuesovs blandt mange flere ingredienser. Foto: Bent K Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?