Annonce
Bolig og livsstil

Guldet i mulden: Fire oversete men skønne spisesvampe

Pluk aldrig svampe, du ikke er sikker på, hvad er. Tag på svampekursus, eller forhør dig hos den lokale naturvejleder, hvis du er i tvivl. Og gem altid gerne et billede af svampen og dens voksested. (Genrefoto) Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Sensommer er svampetid, og det kan være en hyggelig syssel at søge spiseligt guld i den sorte muld. Eksperter giver her deres bud på oversete spisesvampe.

Efteråret er svampesæson, og om lidt myldrer mange danskere ud med næsen i jorden, rumpen i vejret og fletkurven under armen.

Kantarel er klassikeren, som både kan findes i naturen og butikkerne.

Og de fleste kender også Karl Johan-svampen, som er én af Europas mest eftertragtede spisesvampe.

Men der findes også masser af andet spiseligt guld i den sorte muld, konstaterer Thomas Laursen, der er kok, sankebogsforfatter og bogaktuel med "Den lille vilde", som er fire guidende sankebøger til hver sin sæson.

- Der har været en udbredt konservatisme omkring, hvilke svampe folk synes, det var værd at spise. Det er ved at ændre sig. Alligevel er der nogle fantastiske spisesvampe, som jeg næsten har for mig selv, siger han.

Det gælder eksempelvis svampe fra mælkehat- og skørhat-familien, siger Thomas Laursen og nævner arterne velsmagende mælkehat og granmælkehat som fænomenale spisesvampe.

- De har bid, sprødhed og deres fibre gør, at konsistensen bryder ligesom gær eller tør ost. Det giver en helt anden mundoplevelse end eksempelvis Karl Johan, som er en blød og fed svamp, forklarer Thomas Laursen.

Begge svampe er orange, og deres umiddelbare forvekslingsmuligheder er primært hinanden, fordi de er så ens.

- I Spanien er det en af de mest eftertragtede svampe, men herhjemme har folk ikke rigtigt fået øjnene op for den. Det er en skam, for den er vildt undervurderet, konstaterer Thomas Laursen.

Man skal heller ikke kimse ad almindelig pigsvamp, tilføjer Trine Sørensen, der er naturvejleder tilknyttet Naturstyrelsen Sønderjylland og underviser i svampe og spiselige planter.

Almindelig pigsvamp kendes på, at den ikke har lameller og rør under hatten, men derimod lyse pigge, der hænger ned som små istapper.

- Det er en fantastisk svamp, som er fast i kødet og svær at tage fejl af. Det er virkelig en god spisesvamp, som smager en smule henad kantarel, siger hun.

Efter noget tid kan svampen dog have tendens til at blive bitter eller bolig for snegle, orme og utøj. Så tjek, at kødet virker frisk, pænt og ensartet.

Et andet bud er svampen stor løgbruskhat, som også går under navnet stor løghat.

Det er en høj, tynd og elegant svamp, foreslår Trine Sørensen.

Som navnet antyder, dufter og smager svampen af løg.

Derfor gør den sig enten godt i retter, hvor du normalt ville bruge løg, eller som hovedperson i en ret, hvor den får lov at stå alene - gerne stegt og vendt i smør.

- Stor løgbruskhat er en af mine personlige favoritter. Men de er ikke frygteligt store, så der skal nogle stykker til, siger Trine Sørensen.

/ritzau fokus/

  • BM
    Pluk aldrig svampe, du ikke er sikker på, hvad er. Tag på svampekursus, eller forhør dig hos den lokale naturvejleder, hvis du er i tvivl. Og gem altid gerne et billede af svampen og dens voksested. (Genrefoto) Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission